DANSK

AFDELINGSLEDER, RÅDGIVNING

SWECO DIGITAL DRIFT & FORVALTNING

Har du erfaring med ledelse og forretningsudvikling, og navigerer du let i spændingsfeltet mellem det operative og det strategiske?
Så er det måske dig vi søger.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed, hvis rådgivningsydelser spænder vidt – fra store vand- og energiprojekter til effektive og miljørigtige transportløsninger samt udvikling af byer og grønne områder. Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.

Med kontorer i Danmark og i 13 andre lande – Norge, Sverige, Finland, Estland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Tyskland, Holland, Belgien og England, løser de 18.500 eksperter hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden.

Sweco Danmark A/S er en del af Sweco Group og har hovedkontor i Ørestaden:
Ørestads Boulevard 41
2300 København S

Divisionen - Digital Drift & Forvaltning

Digitale løsninger spiller en stadig større rolle i udviklingen af fremtidens byer og samfund. Sweco udvikler IT-fagsystemer og rådgiver både offentlige og private kunder inden for asset management, miljø, cirkulær økonomi og offentlige forvaltningsprocesser. Brugerinddragelse er en central del af forretningen, og den sikrer, at virksomhedens produkter og ydelser konstant er relevante og har den ønskede værdi.

Swecos standardiserede IT-løsninger henvender sig primært til kommuner og forsyningsselskaber. Virksomhedens digitale løsninger bliver brugt i alle landets 98 kommuner.

De største af Swecos IT-løsninger er Spatial Suite, RenoWeb, DriftWeb Skadedyr, MiljøWeb samt Bygningsaffald og JordWeb.

Afdelingen - Rådgivning

Hidtil har rådgivningsområdet og software udviklingen i højere grad været intergreret, men området har gennemgået en modningsfase. Det betyder, at Rådgivning nu blevet konsolideret i en selvstændig afdeling, hvorfor der nu søges en afdelingsleder.

Afdelingen består af tre teams og samlet set ca. 50 medarbejdere, som er fagspecialister indenfor drift, vedlighold og forvaltning. Forventningen til afdelingens udviklingskurve er betragtelig med afsæt i integreret rådgivning ud mod markedet.

Rollen

Som afdelingsleder får du ansvaret for at realisere de ønskede resultater og vækstmål i et spændende marked, hvor Sweco er en af de ledende markedskræfter. Du får til opgave at se mulighederne i markedet, skabe synergi mellem dine teams og resten af Sweco, samt tematisere og skalere nye rådgivningsydelser.

Da afdelingen er delt op i tre overordnede teams, får du tre direkte referencer, nemlig teamlederne for ’Compliance & GIS’, ’Ressourcehåndtering’ samt ’Drift & Vedligehold af Infrastruktur’.

Sammen med dine direkte referencer sammensætter, udvikler og motiverer du det rigtige hold, og sikrer, at de rette kompetencer er tilgængelige for kunderne, så de oplever, at det er enkelt at gøre forretning med Sweco.

Størtsedelen af divisionens forretningsområde er indtil nu rettet mod det offentlige segment. Der er imidlertid stadig et stort vækstpotentiale her samt i den private sektor, hvorfor du skal have solid erfaring med forretningsudvikling.

Du kommer til at referere til direktøren for Digital Drift og Forvaltning og får primært arbejdssted på hovedkontoret i Ørestaden, Kbh.

Opgaver

Dine primære opgaver i stillingen vil være at:

  • formidle og implementere den valgte strategi ved at sammensætte ”Go-To-Market Plan”
  • forankre mål i afdelingen
  • skabe vækst ved at realisere afdelingsbudgettet og nøgletal
  • sikre at konceptløsningerne matcher markeds- og kundebehov
  • sammensætte og udvikle organisationen
  • opbygge rette netværk eksternt og internt i Sweco
  • have det overordnede kunde-og projektansvar
  • deltage aktivt i salgs- og projektarbejdet

Profil

Din profil kendetegnes ved et stærkt ønske om at gå forrest, et klart fokus på organisationsudvikling og dét at være en tydelig kulturbærer. Du navigerer let i spændingsfeltet mellem det operative og det strategiske. Du forventes desuden at være i stand til at foretage rettidige og relevante vurderinger af dine egne tre teams, så det input, du leverer til direktøren, er i orden.

Du vil i hverdagen få en bred kontaktflade både internt og eksternt, hvorfor det er afgørende, at du trives i en udadvendt funktion og generelt er en positiv og initiativrig person.

Kendskab til kundegruppen er en fordel men ikke en absolut nødvendighed. Derimod er det vigtigt, at du har rådgivererfaring, eventuelt fra et konsulenthus.

Kvalifikationer

Din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig kommerciel med fokus på strategiske markeder.

Du har solid ledelseserfaring og er kendt som en, der motiverer og inspirerer dine omgivelser. Samtidig er du god til at opbygge og fastholde relationer til såvel medarbejdere som kunder og samarbejdspartnere.

Sådan søger du stillingen

ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering, hvorfor alle henvendelser og ansøgninger skal igennem vores ansøgersystem.

Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Lars Toft på 27 22 54 20 eller lt@erhr.dk. Søg jobbet via vores ansøgningsformular på www.erhr.dk

Ansøgningsfrist er hurtigst muligt.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Lars Toft

E: lt@erhr.dk
T:
M: +45 27225420

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


Effektiv og professionel rekruttering


Med afsæt i dit behov, finder vi det perfekte match

Sales Manager, Professional Business Unit
Husqvarna
Are you the strong leader who is all into strategic change management, sales planning, and implementation of strategic goals, then you might be the one we are looking for. Husqv...
Business Controller
Husqvarna Group A/S
Are you ready to take on the role as a hands-on business controller in a market-leading group and act as sparring partner to the Head of Country? Then you might be the one we ar...
Key Account Manager
Gardena
Kan du dit relationsarbejde til fingerspidserne, og har du øje for udvikling og ledelse, der løfter forretningen, så er det måske dig, vi søger. GARDENA er en del af Husqvarna G...
Menswear Design Manager (Smart)
Jack & Jones
Work Location: Beijing or Shanghai Are you a Creative Designer with 8-10 years of menswear design experiences? Have proven track record with different brands in fashion industry...
Butikschef
Rotpunkt Kolding
Vi søger en ambitiøs Butikschef til Rotpunkt Køkkens succesfulde butik i Kolding.  Ønsker du et job, hvor du får selvstændigt ansvar for at drive en butik med høj-kvalitetsprodu...

KONTAKT


ERHR Rekruttering, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

ERHR Rekruttering, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K

+45 86 80 01 11

info@erhr.dk

Top