DANSK

COO/DRIFTSDIREKTØR, KBH

ANONYM INSTALLATIONSVIRKSOMHED

COO/Driftsdirektør
For vores kunde i Storkøbenhavn, søger vi en forretningsorienteret COO/Driftsdirektør, idet virksomhedens ejer ønsker at hellige sig andre aktiviteter i virksomheden.

Virksomheden:
Virksomheden er centralt beliggende i Storkøbenhavn – og er et succesfuldt større Elinstallatørfirma med mere end 20 års erfaring.

Deres hovedområde er primært Projekter og Entrepriser, og sekundært service herunder overvågning (TVO), kommunikation, bolignetværk, brand- og tyverisikring (ABA) samt stærkstrømsinstallationer.
De benytter udelukkende produkter af bedste kvalitet, og de stiller høje krav til deres leverandører, både kvalitets- og miljømæssigt. Alle medarbejdere har selvstændigt ansvar.

Sunde værdier:
Frihed under ansvar og fleksibilitet er ikke floskler. De giver dig ansvar og er fleksible, men de forventer også, at du gør dit bedste hver dag. Det gør dine nye kollegaer nemlig. De udfordrer status quo og tænker miljøet ind i deres hverdag. Deres løsninger skal være så gode for miljøet som muligt. Og de er stolte af at være kendt som en værdsat samarbejdspartner og autoriseret elinstallatør med håndværksmæssigt højt niveau og stor faglig ekspertise.

Høj medarbejdertilfredshed:
Der er et afslappet miljø, hvor de behandler hinanden ordentligt og i fællesskab sørger for, at arbejdsglæden er så høj, som den er. De ved også, at de kommer længst med et godt sammenhold og samarbejde. Og så har de det sjovt sammen – også selvom de har travlt. De arbejder ikke for sjov, men de har det sjovt, mens de arbejder.
Virksomhedens kultur er flad, fri og meget motiveret.

Jobbet
Opgaverne som COO/Driftsdirektør består hovedsageligt i at forestå den daglige ledelse, drive væksten både i HT-området og på det øvrige Sjælland samt medvirke i det strategiske arbejde, sammen med den øvrige ledergruppe og bestyrelse.
Du har ansvaret for samspillet på kryds og tværs af virksomheden - både på medarbejderplan og ledelsesplan.
Du er selv en del af det daglige salgsarbejde og formår at skabe, planlægge, gennemføre og integrere strategisk ledelse af organisationen, ligesom økonomi, administration, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt indkøbssystemer, er en del af ansvarsområderne.

Faglige kompetencer
Det er en fordel, at du har en el-teknisk uddannelse og erfaring med denne.
Du har erfaring med strategisk arbejde, og kan skabe et godt og tillidsfuldt samarbejde med ledelsen og medarbejderne.
Dansk og Engelsk er et krav.

Personlige kompetencer
Som person besidder du et stort drive, et højt engagement, og en proaktiv positiv tilgang til opgaverne, og kan stå inde for ”Ordentlighed”.
Du er ærlig og står ved dine holdninger, men du er også rummelig og evner at engagere andre.
Du tænker struktureret og analytisk - men også visionært, og du handler praktisk - ligesom du evner at se muligheder, og kan gennemskue konsekvenser.
Du er synlig og aktiv i processerne, og god til at kommunikere, da det er vigtigt at virksomhedens medarbejdere kan inddrages i vision, strategi og værdier.

Virksomheden tilbyder
Du tilbydes en spændende post i en dynamisk og meget velrenommeret virksomhed, hvor du får stor indflydelse på virksomhedens fortsatte vækst.

Attraktiv fast løn, bonus, pension og bil.

ERHR/Effektiv Rekruttering forestår denne opgave, hvorfor al henvendelse skal ske hertil.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Folmann på 21 21 64 64 eller mf@erhr.dk

Alle ansøgninger skal oploades via ERHR´s hjemmside - ansøgninger som sendes direkte via mail, accepteres ikke.

Samtaler afholdes løbende

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Michael Folmann

E: mf@erhr.dk
T:
M: 2121 6464

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


Effektiv og professionel rekruttering


Med afsæt i dit behov, finder vi det perfekte match

HSE Manager, Ans
Nutrimin A/S
Rollen kræver typisk stærke HSE-kompetencer, teknisk konceptforståelse og dokumenteret projektledelseserfaring.
EL KONSTRUKTØR, KOLDING
Stillingen er nyoprettet, og er en udvidelse af teamet.
Spildevandsmedarbejder - Ikast-Brande Kommune
Teknik og miljø
Spildevandsmedarbejder - Ikast-Brande Kommune
Direktør – med mulighed for medejerskab.
Anonym
I denne Direktørposition vil der for den rette, være mulighed for et medejerskab.
Key Account Manager, Livsstil/Brugskunst
Anonym
Du får dine egne kunder i Turistområderne langs den Jyske Vestkyst fra top til bund - samt udvalgte kunder i Hovedstadsområdet.

KONTAKT


ERHR Rekruttering, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

ERHR Rekruttering, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K

+45 86 80 01 11

info@erhr.dk

Top