DANSK

BUTIKSCHEF DRØMMELAND, ISHØJ

Drømmeland søger butikschef til Ishøj

Drømmer du om et job, hvor du har ansvaret for at drive en forretning med højkvalitetsprodukter, hvor den gode kunderelation dyrkes gennem dyb faglig ekspertise og stor kundeservice? Så kan vi måske opfylde din drøm. Vi har nemlig en stilling ledig som butikschef for Drømmeland i Ishøj.

Drømmeland er en af Danmarks førende forhandler af sengeløsninger med 22 butikker fordelt over hele landet. Vi har landets bedste sortiment til rådighed og vores mission er at give vores kunder en god nats søvn. Vi sælger aldrig en sengeløsning uden at være sikre på, at den giver den rigtige anatomiske støtte til den enkelte kunde.

Vi startede som en traditionel møbelforretning i 1975, men udviklede os hurtigt til at blive en kæde af specialiserede butikker inden for senge og møbler af høj kvalitet til soveværelset. De første Drømmeland butikker åbnede i begyndelsen af 80’erne og vi blev den første egentlige kæde i Danmark med speciale inden for senge.

Vores mål er at være et stærkt brand med verdensklasse-service. Og med et solidt økonomisk grundlag har vi fokus på nye butiksåbninger og ambitiøs e-commerce udvikling.

Dine arbejdsopgaver er mangeartede og vil bl.a. omfatte:

  • Tage initiativer, der sikrer fortsat udbygning af brandet, lokale events mm.
  • Input til sortimentsfastlæggelse, vedligehold og fornyelse
  • Servicering af kunder i butikken, per telefon, mail, og sociale medier
  • Behandling af reklamationer
  • Sikre optimale løsninger for kunden og Drømmeland, selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger
  • Diverse administrative opgaver

Vi kombinerer arbejde og humør i Drømmeland. Hos os er det en dyd at kunne have det sjovt og samtidig være seriøse i vores arbejde og kundeservice. Drømmeland har plads til yngre, ældre og folk af begge køn, fællesnævneren for os er, at vi har kunden i fokus og sætter en ære i at gøre vores bedste for hver enkelt kunde.

Som nyansat i Drømmeland modtager du en oplæringsplan og bliver indgående trænet i vores procedurer og produkter. Du vil opleve en stor hjælpsomhed fra resten af organisationen. Vi har høje forventninger til nye kolleger og vil rigtig gerne hjælpe med at føre dem ud i livet.

Dine arbejdstider vil være 10-18 i hverdage og 10-16 i weekender hvor du har vagt.

Vores forventninger til dig

En god nats søvn har stor indflydelse på livskvalitet. Når man besøger vores butikker, skal man opleve inspirerende miljøer, der understøtter dén fortælling, samt god personlig rådgivning, der gennem grundig behovsafdækning sikrer, at kunderne får lige præcis dét produkt, der passer dem.

Det er et krav, at du kan dokumentere gode resultater fra salg af langvarige forbrugsgoder. Måske har du allerede arbejdet i senge- eller møbelbranchen? Du kan også have erfaring fra personligt salg i andre brancher.

Du har erfaring med butiksdrift, sætter en ære i at have en flot butik, og går forrest i forhold til at opfylde vores mål om at have verdens bedste kundeservice. Har du kendskab til kvalitetssenge er det en fordel, men vi giver dig naturligvis en grundig oplæring i Drømmelands koncept og sortiment. Som person er du udadvendt, serviceminded og smilende.

Du tilbydes

  • Et spændende job med mulighed for personlig- og faglig udvikling i meget attraktive rammer
  • Et af Danmarks førende brands inden for salg af senge - og med et stort vækstpotentiale
  • Dygtige og kompetente kolleger samt en virksomhed med positive værdier
  • Et job med et ansvar og indflydelse samt rig mulighed for personlig udvikling
  • Træning og viden indenfor højkvalitets-senge samt et struktureret oplæringsforløb
  • Fast løn efter kvalifikationer
  • Bonus samt pensionsordning og diverse benefits

Har ovenstående fanget din interesse?

ERHR-Effektiv Rekruttering varetager dele af denne opgave for Drømmeland, hvorfor alle henvendelser og ansøgninger skal igennem vores ansøgersystem.

Virksomheden får ikke kendskab til dit kandidatur, før du giver din accept.

Har du spørgsmål eller ønsker noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Lars Toft på 27225420 eller lt@erhr.dk.

Søg jobbet via vores ansøgningsformular på www.erhr.dk

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Lars Toft

E: lt@erhr.dk
T: +45 86800111
M: +45 27225420

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


ERHR


Effektiv Rekruttering løser rekrutteringsopgaverne

Effektivt og professionelt

Det siger vores kunder og kandidater

Creative Director for ONLY
ONLY
Creative Director for ONLY, a high street womenswear brand of Bestseller Fashion Group China
PRODUKTIONSCHEF
Reproflex Scandinavia A/S
Proaktiv og resultatorienteret Produktionschef der har fokus på at vedligeholde og styrke kernekunde-relationer baseret på en stærk teknisk forståelse.
Udbudsansvarlig
eseebase
Har du erfaring med tilbud og licitationer, så er det lige dig vi mangler. Da eseebase er i høj vækst, søger vi endnu en udbudsansvarlig til vores udbudsteam i Silkeborg. Du har...
Sælger (Intern) til VVS & Industri
Gottfred Petersen A/S
Vil du med ombord i en vækstorienteret virksomhed med en stærk målsætning? For vores kunde Gottfred Petersen A/S søger vi en stærk salgsprofil, som brænder for at udvide kompete...
Projektleder
eseebase
Danmarks førende virksomhed indenfor bygningsdigitalisering søger projektleder.  Da eseebase er i høj vækst, søger vi endnu en erfaren projektleder til vores afdeling i Herning....

KONTAKT ERHR


ERHR, Granhøjvej 8, 8600 Silkeborg

ERHR, Havnegade 39, 1058 København K

+45 86 80 01 11

job@erhr.dk

Top