Er du den nye tekniske spydspids til en markedsledende elektronikvirksomhed.
DEIF A/S er i en rivende udvikling og har insourcet PCBA-produktion samt etableret en flow-optimeret og CO2-neutral fabrik. Det skal sikre, at de forbliver blandt de bedste inden for deres felt, og at de altid leverer højkvalitetsprodukter til deres kunder. Nu har du muligheden for at blive en del af rejsen, da de søger en Produktionsteknikker inden for SMT-området.
Rolle
Som Produktionsteknikker bliver du en del af et stærkt team og du vil få mulighed for at sætte dine tekniske kompetencer i spil inden for produktion af elektronik. Du kommer til at arbejde med nye højteknologiske maskiner i et attraktivt produktionsmiljø.
Du vil have en daglig og tæt dialog med operatører og øvrige tekniker og du vil have mulighed for at præge metoder og rutiner samt optimere forretningsgange. I kraft af din tekniske indsigt vil du kunne sparre med virksomhedens øvrige tekniske interessenter, træne og uddanne operatører o.m.a.
Som Produktionsteknikker er du en væsentlig aktør i den daglige drift og vil sammen med dine kolleger have stor betydning og indflydelse på at sikre og fastholde flow, effektivitet og ikke mindst output fra produktionen.
DEIF A/S bygger på stærke værdier og du bliver en del af et solidt forankret team med dedikerede og dygtige kolleger, der alle brænder for de opgaver de stilles overfor. Omgangstonen er uformel med stor respekt for hinanden. Med din positive og ansvarsfulde tilgang er du med til at sikre et godt flow i opgaverne, mens du samtidig bidrager til det gode arbejdsmiljø.
Du kommer til at referere til Mogens Nielsen, VP, Global Production Development.
Opgaver
Profil
Som person har du et åbent sind. Du er ikke bange for at tage ansvar og træffe beslutninger, du kan arbejde selvstændigt, men sætter også gerne dine kompetencer i spil i gruppen og har samtidig en naturlig lyst til at deltage aktivt i de ting der foregår i virksomheden.
Du er omstillingsparat, nysgerrig, vedholdende og ikke mindst proaktiv. Du motiveres af at præstere på højeste niveau, du overholder deadlines og aftaler og du evner at kommunikere klart og tydeligt. Du forstår at kombinere dette med empati og god menneskeforståelse, og du er god til at udvikle og fastholde relationer på mange niveauer.
Du evner at bevare overblikket også i pressede situationer, du er god til at planlægge og du bruger din tid på værdiskabende opgaver. Du har øje for såvel detaljen som de store linjer og du lægger vægt på at fællesskabet lykkes og du forstår begrebet og vigtigheden af ”sense of urgency”.
Kvalifikationer
Du har en solid teknisk baggrund inden for elektronik fra en produktionsvirksomhed, EMS eller tilsvarende og har erfaring med produktionsprocesserne i elektronikmontage. Har du indblik i ISO 9001 vil det være en fordel men ikke et krav, ligesom kendskab til IPC-A-610 vil være en fordel men ikke et krav.
Det er vigtigt at du er fortrolig med SMT-produktion og viden om programmering af maskiner. Har du tillige kendskab til AOI, SPI og reflow vil det være en fordel
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Du har et solidt kendskab til Office-pakken, særligt Excel, ligesom du er vant til at arbejde i administrative systemer.
Du arbejder struktureret og har en kritisk sans i forhold til de opgaver du står overfor. Du er ikke bange for at søge viden eller stille spørgsmål hvis noget ikke er tydeligt.
Du tilbydes
Du kommer ind i en virksomhed med stærke værdier, der præges af vækst og hvor du vil have mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt.
DEIF A/S fokuserer på et professionelt arbejdsmiljø, løbende læring, selvstændig opgaveløsning og udstrakt samarbejde.
Du tilbydes en konkurrencedygtig løn der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning.
Sådan søger du
ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering, hvorfor alle henvendelser og ansøgninger skal igennem vores ansøgersystem.
Har du spørgsmål, eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Kim Engmark på telefon 60 22 44 77 eller mail ke@erhr.dk . Søg jobbet via vores ansøgningsformular på www.erhr.dk
Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Kim Engmark
E: ke@erhr.dk
T:
M: +45 60 22 44 77
Med afsæt i dit behov, finder vi det perfekte match
ERHR Rekruttering, Bredhøjsvinget 1, 8600 Silkeborg
ERHR Rekruttering, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K