DANSK

AFDELINGSCHEF TIL AARHUS

HANSEN - INGENIØRER + ARKITEKTER

Vil du lede, udvikle og forme en ingeniørafdeling?

Vil du være med til at bygge noget stort – både i projekter, etager og i forretning? Hos HANSEN – Ingeniører + Arkitekter søger vi en erfaren afdelingschef og fremtidig nøgleperson, der vil stå i spidsen for vores nye Aarhus-afdeling.

Som indehaver og daglig leder er min primære hverdag baseret i Viborg, og du bliver derfor mit naturlige forlængede lederskab i Aarhus. Du skal have mod på drift, ledelse og opbygning af en stærk afdeling. På sigt har du evt. mulighed for at træde ind som partner i virksomheden” – Dennis K. Hansen, indehaver af HANSEN – Ingeniører + Arkitekter ApS.

  • Vil du med på en vækstrejse, der kommer til at tage nye højder, både i projekter, etager og forretning?

  • Er du en erfaren leder og konstruktionsingeniør, der er vant til at skabe et godt og motiverende arbejdsmiljø?

  • Bliver du selv motiveret af at tage ansvar og drive opbygningen af en stærk og økonomisk sund ingeniørafdeling?

  • Brænder du for at få en central rolle i projektledelsen og være med til at sætte retningen for afdelingens udvikling inden for konstruktionsklasse 2 og opefter?

  • Har du ambitioner om på sigt at blive partner? Så kan muligheden være her.

Kan du svare ja til ovenstående, så læs endelig videre og send din ansøgning til os.

"Vi hjælper vores kunder med at bygge højere og større, indenfor blandt andet boliger, etagebyggeri og erhvervsbyggeri, hvor dokumentation i henhold til certificeringskrav er nødvendig. Vi mangler nu den helt rigtige afdelingschef til at udvikle og drive vores Aarhus-afdeling" – Dennis K. Hansen, indehaver af HANSEN – Ingeniører + Arkitekter.

Hos HANSEN – Ingeniører + Arkitekter er der sund vækst, loyale kunder og mange spændende projekter i konstruktionsklasse 2 og opefter. I Aarhus beskæftiger vi i dag 5 dygtige medarbejdere, heraf en erfaren fagleder, og vi forventer løbende vækst og flere medarbejdere.

De 4 væsentligste hovedopgaver som afdelingschef er:

  • Ledelse: Afdelings-, personale- og projektledelse.

  • Forretnings- og markedsudvikling for Aarhus-afdelingen (certificeret byggeri).

  • At sikre virksomhedens værdier, kultur og jargon.

  • Projektering med fokus på optimering af konstruktioner og ajourføring med normer og krav.

"Når du bliver en del af os, vil du opleve moderne arbejdsmetoder, korte beslutningsgange og fokus på ukompliceret rådgivning til aftalt pris. Du planlægger selv dit arbejde og har eget ansvar for at nå dine mål. Vi har en åben kultur, er omstillingsparate, og har en flad organisation med en effektiv beslutningsproces " – Dennis K. Hansen, indehaver af HANSEN – Ingeniører + Arkitekter.

Dette skal du vide om jobbet:

Vi vægter troværdighed, loyalitet, kvalitet og ordentlighed højt. Du skal have lyst til at være en del af dette og tage del i en udviklende virksomhedsrejse. Som afdelingschef får du stor medindflydelse i projektudførsel, egen faglig udvikling og afdelingens udvikling, i tæt samarbejde med Dennis Kallestrup Hansen. Afdelingerne i Viborg og Aarhus arbejder tæt sammen.

Vi søger dig, der:

  • Er fagligt dygtig, brænder for konstruktionsfaget og projektudførsel.

  • Har erfaring med konstruktions- og rådgiverfaget og matcher de krav, stillingen indebærer.

  • Har mod på, at noget af din tid faktureres, så du selv indgår i produktionen i opstartsfasen.

  • Kan skabe en værdibaseret teamkultur og stå i spidsen for et højt fagligt niveau.

  • Har forretningsforståelse.

Din baggrund:

  • Erfaring som konstruktionsingeniør og ingeniørrådgiver.

  • Gerne certificeret statiker eller ambition om at blive det.

  • Vant til dokumentation i minimum konstruktionsklasse 2.

  • Personale- og ledelseserfaring.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med korte beslutningsgange og mulighed for at sætte præg på en virksomhed i vækst.

  • Mulighed for partnerskab på sigt.

  • Fleksibilitet og selvstændighed i eget arbejde.

  • Konkurrencedygtig lønpakke, gode arbejdsforhold og mulighed for efteruddannelse.

  • Arbejdsplads i Aarhus.

Sådan søger du stillingen:

ERHR Rekruttering står for rekrutteringen. Send din motiverede ansøgning via vores rekrutteringssystem. Alle henvendelser behandles fortroligt. Spørgsmål? Kontakt Headhunter Tim Lykke Jensen, ERHR Rekruttering, på telefon 5455 2200 eller tlj@erhr.dk.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt - Vi screener og evaluerer løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vidste du, at:

Hos HANSEN – Ingeniører + Arkitekter er der fokus på nyskabelse, innovation og faglighed. Vi udvikler os i takt med byggebranchens forandringer. Siden 2016 er vi vokset i antal, kompleksitet og ydelser. I 2021 åbnede vi tegnestue i Viborg og er i dag landsdækkende. I 2024 blev der sat ekstra fokus på certificeret byggeri i konstruktionsklasse 2 og opefter, og i 2025 startede vi afdelingen i Aarhus.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Tim Lykke Jensen

E: tlj@erhr.dk
T:
M: +45 54 55 22 00

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


Effektiv og professionel rekruttering


Med afsæt i dit behov, finder vi det perfekte match

Forretningskonsulent
E-Komplet ApS
Forretningskonsulent med flair for IT og stærke relationer
Salgsingeniør til Elpress A/S
Elpress A/S
Salgsingeniør til Elpress A/S
Erfaren Advokat & Partner
Sønderby Legal Aarhus
Erfaren advokat & Partner til Sønderby Legal i Aarhus
Afdelingschef til Aarhus
HANSEN - Ingeniører + Arkitekter
Afdelingschef til HANSEN - Ingeniører + Arkitekter
Category Design & Line Manager
Jack & Jones
Category Design & Line Manager - Jack&Jones

KONTAKT


ERHR Rekruttering, Bredhøjsvinget 1, 8600 Silkeborg

ERHR Rekruttering, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K

+45 86 80 01 11

info@erhr.dk

Top