DANSK

CATEGORY MANAGER - BOLIGTEKSTIL

DRØMMELAND A/S

Er du en idérig og positiv sjæl, der brænder for at få det kreative og kommercielle ansvar for Drømmelands Boligtekstil?
Så er du måske den, vi leder efter.

Drømmeland er en veletableret, landsdækkende kæde bestående af 26 forretninger, som tilbyder et bredt udvalg af kvalitetssenge og boligtekstiler fra de bedste mærker. Drømmeland var blandt de første, der introducerede begrebet ”sund søvn” og lærte kunderne om vigtigheden af at sove godt. Virksomheden hviler på stærke værdier med stor respekt for medarbejderne, ligesom der altid stræbes efter gode og professionelle relationer til både kunder, leverandører og andre interessenter.

Drømmeland blev i september 2021 opkøbt af den hollandske sengekæde, Swiss Sense, som har hovedsæde i Uden, Holland. Swiss Sense har med opkøbet af Drømmeland i alt
135 butikker i 5 lande og har derudover egen fabrik i Asien.

Kæden drives ud fra et topprofessionelt koncept og en effektiv organisation med indkøb, kundeservice, salg, markedsføring og administration. Grundlaget er en høj kvalitetsmæssig standard.

Drømmeland har et ønske om til stadighed at udvikle forretningen, og det at tilbyde kunderne nye services og produkter har altid været en vigtig del af virksomhedens DNA. For den rette kandidat er stillingen som Category Manager derfor en enestående mulighed for at få indflydelse på netop denne kerneværdi.

Stillingen er en fuldtidsstilling med base i Bagsværd, og med reference til Indkøbschefen.

Rollen

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du får hele ansvaret for tekstilområdet på tværs af hele kæden. Da det er en mindre virksomhed, vil du som Category Manager have en bred vifte af arbejdsopgaver, herunder produktudvikling, sourcing, prisfassættelse, kampagneplanlægning, forecast, vareoprettelse, varedisponering, analyse, salgssupport og forhandling.

Derudover får du mulighed for at bidrage til optimering af processer og arbejdsgange internt i afdelingen. Det forventes, at du selvstændigt og proaktivt præsenterer løsninger, der sikrer et optimalt vareflow i virksomheden uden af gå på kompromis med en god kundeoplevelse.

Det er vigtigt for Drømmeland at skabe stærke teams og en kultur, der har medarbejderne som udgangspunkt. Du bliver en del af et lille team på tre personer, hvor man sparrer og hjælper hinanden med at løse opgaverne, så det er væsentligt at have gode sociale kompetencer. Drømmeland er i en rivende udvikling, og ikke to dage er ens, så du forventes desuden at være fleksibel og kreativt problemløsende.

Arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse af langsigtede udviklingsstrategier for kategorien Boligtekstil
  • Monitorering og afvikling af ”slow movers”
  • Skabe tillidsfuldt samarbejde med leverandører
  • Kampagneplanlægning i samarbejde med marketing
  • Sourcing og produktudvikling i samarbejde med salg og leverandører
  • Inventory og Stock Value Management
  • Kontrol og optimering af vareflowet internt og eksternt
  • Forecasting og indkøb af produkter til Drømmelands lagre og butikker
  • Forhandling og udarbejdelse af kontrakter
  • Analyse af data for at forstå branche- og forbrugertendenser
  • Oprettelse og vedligeholdelse af masterdata
  • Sikring af hurtig og god backoffice-support for kædens 26 butikker

Faglige kvalifikationer

  • Relevant erhvervsuddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
  • Minimum 5-8 års erfaring med indkøb fra tilsvarende stilling
  • Stærke analytiske evner og erfaring med Category Management, Forecasting og Behovsplanlægning
  • Evne til at arbejde under pres og håndtere flere opgaver samtidigt
  • Gode kommunikative færdigheder og sociale kompetencer for positiv interaktion med interne og eksterne interessenter
  • Excel-superbruger
  • Engelsk på forretningsniveau
  • Gerne med kendskab til tekstiler, men det er ikke et krav

Personlige kompetencer

Vi forudsætter, at du har opbygget en praktisk erfaring, der gør, at du hviler i din faglighed, og at du forstår at håndtere det lange seje træk i forhold til et ’slow moving market’.

For at passe ind i jobbet skal du have en kommerciel tankegang, og du skal kunne tage ejerskab og trives i en omskiftelig hverdag. Du arbejder struktureret og løsningsorienteret med både store og små opgaver. Det vægtes desuden højt, at du…

  • kommer med et positivt mindset og har let ved at skabe relationer
  • trives i et mindre team i en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone
  • har overskud samt evnen til at lytte og kommunikere på en ligefrem og åben måde
  • har en fremadsøgende og løsningsorienteret energi
  • ikke er bange for at tage fat i alle opgaver for at komme i mål

Sådan søger du

ERHR Rekruttering står for denne rekruttering, og derfor skal alle henvendelser og ansøgninger igennem vores ansøgersystem.

Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Lars Toft på 27225420 eller lt@erhr.dk.

Søg jobbet via vores ansøgningsformular på www.erhr.dk

Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Lars Toft

E: lt@erhr.dk
T:
M: +45 2722 5420

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


Effektiv og professionel rekruttering


Med afsæt i dit behov, finder vi det perfekte match

Category Manager
Kemp & Lauritzen A/S
Er du passioneret inden for indkøb, forhandling, og ønsker du at tage ansvar for kategoristyring? Og ønsker du samtidig at være en del af en fagligt ambitiøs og inkluderende arb...
Product Development Category Manager
Work Location: Beijing, Shanghai or Hangzhou Are you a commercial-minded Product Development Leader with solid experience in sourcing, development and buying womenswear? Do you...
Design Manager
Vero Moda
Work Location: Beijing, China Do you have 8+ years of experience in designing women’s collections and with high end brand experience? Are you a creative, commercial-minded women...
Bogholder
Belden Cekan
Erfaren og alsidig bogholder til Belden Cekan i Gjern
Category Manager - Boligtekstil
Drømmeland A/S
Er du en idérig og positiv sjæl, der brænder for at få det kreative og kommercielle ansvar for Drømmelands Boligtekstil? Så er du måske den, vi leder efter. Drømmeland er en vel...

KONTAKT


ERHR Rekruttering, Bredhøjsvinget 1, 8600 Silkeborg

ERHR Rekruttering, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K

+45 86 80 01 11

info@erhr.dk

Top