DANSK

DEBITORBOGHOLDER MED FOKUS PÅ INKASSO

GLOBAL CAR LEASING

Er du imødekommende, og har du pondus til at håndtere udfordrende kunder på en løsningsorienteret måde? Så er det måske dig, vi leder efter.

Global Car Leasing er specialist inden for leasing af luksusbiler. Virksomheden består af et stærkt team med mange års erfaring indenfor leasing samt trading af biler.

Virksomheden har hovedkontor og administration i Aalborg. Det er her, du finder økonomiafdelingen, salgssupport og en del af salgsteamet. Derudover finder du en afdeling i centrum af København samt en trading-afdeling i Flensborg.

Global Car Leasing A/S vil være det foretrukne valg, når kunden skal vælge leasingselskab samt ved anskaffelse af såvel ny som brugt high-end bil. Ønsket er at give kunderne en skræddersyet løsning og den bedste betjening, hver gang de er i kontakt med virksomheden, - også når der opstår vanskeligheder.

Der er tale om en fuldtidsstilling ud fra hovedkontoret i Aalborg, men med mulighed for fleksibilitet, hvis der opstår behov for enkelte hjemmearbejdsdage.

Rollen

Med reference til direktøren og i samarbejde med det øvrige økonomiteam får du ansvaret for at varetage alle områder i virksomhedens debitor og inkassofunktion.

I rollen som inkasso ansvarlig er det vigtigt, at du motiveres af kundekontakt, er tydelig i din kommunikation og forstår at skære igennem. Det betyder, at du har en konstruktiv tilgang, når du går i dialog med kunden om at opnå en optimal løsning på betalingsproblemer.

Du skal trives i et lille team, hvor du bidrager til det gode samarbejde, og hvor du er klar til at give dine kollegaer en ekstra hånd med på vejen med øvrige bogholderi og administrative opgaver. Der vil være en tæt dialog med virksomhedens 17 øvrige medarbejdere, hvoraf tre er placeret på kontoret i København og to i trading-afdelingen i Flensborg.

Kort fortalt får du medindflydelse på teamets udvikling, samt stort ansvar og gode faglige udfordringer inden for inkassoområdet, bl.a. samarbejde omkring optimering af processerne.

Faglige kvalifikationer

Du har en relevant faglig baggrund og uddannelse med min. 5 års erfaring med gældsinddrivelse og debitorbogholderi. Du er ansvarsbevidst og selvstændig. Herudover forventes det, at du …

  • har praktisk erfaring med debitorstyring, herunder rykkerproces
  • har erfaring med telefonisk rykning af dårlige betalere og udfordrende kunder, og at du har pondus til at håndtere disse på en løsningsorienteret måde
  • er erfaren bruger af Navision og Excel
  • evt. har kendskab til kontrakthåndtering og behandling af aktiver herunder
  • evt. har erfaring fra inkassobranchen
  • bidrager til godt samarbejde.

Arbejdsopgaver

  • Finans- og debitorbogholderi.
  • Debitorstyring.
  • Inkassoarbejde, herunder evt. fogedretsmøde mm.
  • Håndtering af udløbne leasingkontrakter.
  • Øvrige forefaldende opgaver i bogholderiet.

Personlige kompetencer

Du er dialogskabende og resultatorienteret. Når situationen bliver presset, bevarer du overblikket og har den nødvendige pondus til at træffe de nødvendige afgørelser. Andre vil karakterisere dig som vedholdende, motiverende, tillidsfuld, imødekommende, arbejdsom og en god kollega.

Sådan søger du

ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering, hvorfor alle henvendelser og ansøgninger skal igennem vores ansøgersystem.

Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Lars Toft på 27225420 eller lt@erhr.dk.

Søg jobbet via vores ansøgningsformular på www.erhr.dk

Ansøgningsfrist er hurtigst muligt.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Lars Toft

E: lt@erhr.dk
T:
M: +45 27225420

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


Effektiv og professionel rekruttering


Med afsæt i dit behov, finder vi det perfekte match

Category Buying Manager
ONLY
Work Location: Beijing, China Do you have 5+ years of experience in sourcing and buying Jersey, Sweat, Flat Knit categories of womenswear, and very exprienced in cost control &...
Afdelings/Fagleder
Hansen, Ingeniører + Arkitekter
Afdelings- / Fagleder til Certificeringsprojekter - med mulighed for Partnerskab
Salgskonsulent med Salgschef-potentiale
Allaboutcows
Salgskonsulent med Salgschef-potentiale
Debitorbogholder med fokus på inkasso
Global Car Leasing
Er du imødekommende, og har du pondus til at håndtere udfordrende kunder på en løsningsorienteret måde? Så er det måske dig, vi leder efter. Global Car Leasing er specialist ind...
Category Design Manager
Vero Moda
Work Location: Beijing, China Do you have solid experience in womenswear design for the Chinese young generations’ market and with 5+ years' team management skills? Are you...

KONTAKT


ERHR Rekruttering, Bredhøjsvinget 1, 8600 Silkeborg

ERHR Rekruttering, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K

+45 86 80 01 11

info@erhr.dk

Top