Vi søger en økonomimedarbejder som bliver ansvarlig for at varetage økonomifunktionen og det daglige bogholderi.
- Vil du tage ansvar for den daglige økonomi og bogføring i en sund og driftig entreprenør virksomhed?
- Er du talstærk, serviceminded og har god flair for IT?
- Har du overblik og vil du arbejde med en god bred pallette af økonomiopgaver?
Så er det måske lige dig vi søger til denne gode og selvstændige økonomistilling.
P.H. Jensen – Et entreprenørfirma med erfaring og fællesskab
P.H. Jensen er et velanset entreprenørfirma med mere end 35 års erfaring i branchen. På kontoret i Viby får du et atæt og godt samarbejde med gode kolleger, hvor I udgør et godt team der er præget af en stærk faglighed, korte beslutningsveje og godt humør. Derudover får du yderligere ca. 40 dygtige kolleger i marken, der hver dag udfører jord-, kloak- og betonarbejde i hele Jylland.
Om stillingen
Du får ansvaret for P.H. Jensens daglige økonomi, med en række faste økonomiopgaver. Du er en central person i virksomheden i at sikre det økonomiske overblik og den daglige finans. Du indgår i et godt og tæt samarbejde med en kollega, hvor der er lavet en god og klar arbejdsfordeling.
Opgaverne er alsidige og kræver et godt overblik, god struktur og sans for detaljer. Da du får en bred berøringsflade, skal du trives i en servicepræget rolle, hvor kommunikation og samarbejde vægtes højt, og hvor alle på kontoret hjælper hinanden i hverdagen.
Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder
- Bogføring
- Budget
- Månedsafslutning
- Årsafslutning
- Debitorstyring
- Dialog med revisor
- Styre Anlægskartotek
- Afstemning bank
- Forsikring
- Moms og momsafregning
Din baggrund og faglige kvalifikationer
- Du kan være på vej i din karriere, have flere års relevant erfaring og er nu parat til at være en mere central medarbejder med mere ansvar.
- Fagligt erfaren og kompetent, så du kan arbejde selvstændigt med opgaverne. (Der er god mulighed for oplæring)
- Du har en relevant økonomiuddannelse.
- Erfaring fra stilling(er) med tilsvarende arbejdsopgaver.
- Relevante IT-kompetencer og gerne erfaring med Business Central og Excel
- Kendskab og erfaring til projektregnskab er en fordel, men ikke et krav.
- Arbejder struktureret, systematisk og med sans for de økonomiske detaljer
- Bidrager til og er aktiv i forhold til at sikre en god arbejdsplads for alle, hvor alle hjælper hinanden også med at få kontoret til at fungere i hverdagen
Du tilbydes
Hos P.H. Jensen får du et alsidigt og ansvarsfuldt job med indflydelse. Du tilbydes:
- Stor selvstændighed og korte beslutningsveje.
- Et godt team og gode kolleger og en uformel omgangstone.
- Løn efter kvalifikationer, pension og gode personaleforhold og fleksibilitet i hverdagen.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt
Sådan søger du stillingen
ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering. Alle henvendelser rettes til ERHR og behandles fortroligt og under diskretion.
Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Headhunter Tim Lykke Jensen på telefon 5455 2200.
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt. Vi screener og evaluerer ansøgninger løbende, så send din ansøgning med det samme. Samtaler afholdes løbende
Vi glæder os til at høre fra dig.