Nu har du mulighed for at blive en del af Procudan A/S i Kolding, der er en værdidrevet ejer ledet virksomhed med store ambitioner og en stærk kultur.
ERHR Rekruttering søger på vegne af Procudan A/S, en salgsorienteret, selvstændig, ambitiøs og handlekraftig Kundechef. Opgaven er at skabe en mærkbar salgsvækst i Danmark og Norge, ved blandt andet at øge salget til eksisterende kunder. Dertil også i stor grad både se og opdyrke potentialer og være drivkraft i forretningsudvikling, der sikrer samarbejde med ny kunder.
Du bliver i daglig tale chef for dine kunders fulde relation til Procudan A/S. Dette gælder salg, rådgivning, pipeline, budget og forhandling. Målet er, at Procudan A/S er kundernes foretrukne full-service leverandør/partner inden for ingredienser og flavours.
Du refererer til Salgsdirektøren i Procudan A/S og skal forvente ca. 50 rejsedage i Skandinavien om året.
Dine hovedopgaver er blandt andet:
- Salg og rådgivning:
- Tæt ‘relationsdrevet’ salgs- og rådgivningspartner.
- Optimal salgseffekt igennem et bredt produktmix.
- Sikre at Procudan A/S bliver Full-service leverandør
- Salgsoptimering, fastholde, mersalg samt udvikle nye kunderelationer.
- Markedsudvikling og ansvar for kunden:
- Sælge ’løsninger før produkt og snakke værdi før for pris’.
- Tage fuldt ansvar for kunden, lige fra kontakt og relation til salg, budgetansvar og fastholdelse samt udvikle markedspotentialer.
- Udvikling af Norge som marked:
- Udvikle salgspotentialet i Norge.
- Kontakt til eksisterende og nye kunder.
- Forestå Markeds- og kundeanalyser og indgå i tæt samarbejde med Salgsdirektøren om salgs- og marketing indsatser.
Dine kvalifikationer
Du er kommerciel erfaren med salg til B2B. Du besidder et stærkt købmandsskab og salgsforståelse, og har evne til både at se og afprøve nye potentialer. Du motiveres af, at du har et godt og stærkt fagligt bagland. Vi forestiller os, at du kommer med:
- salgserfaring med B2B salg både i Norge og Danmark
- en stærk evne til at eksekvere på dit salg og spørge efter ordren
- en god evne til at danne relation og følgeskab hos dine kunder
- kendskab til fødevarer, ingredienser, fødevareproduktion eller lignende brancher, dog er brancheerfaring ikke nødvendigvis et krav
- salgs- og forretningsforståelse og evne til at sætte dig ind i kundens forretning, der er forskellige og kan indeholde en vis grad af kompleksitet
- vilje og evne til at adoptere og udleve virksomhedens værdier i praksis.
Du tilbydes
- Et spændende kundechef ansvar, med direkte kontakt til de største producenter i branchen.
- En salgs- og kundemæssig nøglerolle med stor indflydelse og frie rammer.
- Et stærkt og erfarent kollegateam og bagland der står bag dig i en værdibåret kultur.
- En arbejdsplads med høj faglighed, engagement og fokus på trivsel.
Er du klar til at tage udfordringen op?
Tiltrædelse
Hurtigst muligt
Sådan søger du stillingen
ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering, hvorfor al henvendelse skal ske til os. Ansøgning og CV uploades via vores hjemmeside.
Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Headhunter Tim Lykke Jensen, ERHR Rekruttering på telefon 5455 2200. Alle henvendelser behandles fortroligt og under diskretion.
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt. Vi screener og evaluerer ansøgninger løbende, så send din ansøgning med det samme. Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Procudan
Procudan er eksperter i ingredienser og emballager, og vi tror på, at værdi udvikles i fællesskab. I Procudan har vi en særlig evne, og vilje til, at sætte os ind i vores kunders og partneres forretning. Det gør os i stand til at øge effektiviteten og værdien i hele processen fra jord til bord. Vi insisterer på at tænke løsninger før produkter og værdi før pris. På den måde udvikler vi de bedste og mest værdifulde løsninger sammen.
Procudan er grundlagt i 1901, og virksomheden har været familieejet siden 2006. Vi har hovedkontor i Kolding, hvor vi har vores produktion og lagerfaciliteter. Vi sourcer råvarer fra hele verden, og vi afsætter vores færdigvarer hhv. i Norden og i resten af verden.