Handlekraftig indkøbsmedarbejder til brancheførende varebil- og lastvogns opbygger

Brdr. Plagborg A/S

Vejle

snarest muligt

Til Brdr. Plagborg søger vi et løsningsfokuseret 'handelstalent', der kan løse de daglige indkøbsopgaver.

  • Har du stor viden og erfaring i tekniske produkter til autobranchen?
  • Er du kompetent til at løse de daglige disponeringer og ved hvem du skal kontakte i branchen, for at løse dine indkøb hurtigt og effektivt?
  • Har du et naturligt drive og stærkt mindset i at nå de bedste resultater?

Så har du nu mulighed for at komme med på vækstrejsen hos Brdr. Plagborg.

Vi søger en teknisk stærk og driftig medarbejder til det ambitiøse team i Supply Chain afdelingen. Afdelingen har ansvar for at løse de daglige indkøbskrav til den specialiserede produktion af opbyggede vare- og lastbiler. I Supply Chain er der et tæt samarbejde med salgsafdelingen og produktionen, for at sikre, at de rigtige materialer til enhver tid er til stede på de rette tidspunkter.

Du træder ind i en brancheførende virksomhed, hvor Brdr. Plagborg varetager den samlede værdikæde, fra design, indkøb og produktion af innovative løsninger til ladopbygninger. Du vil dagligt arbejde ud fra værdierne: Tilpasset kundens behov. Hurtig levering. Effektiv Pris.

Dine hovedopgaver i stillingen

Du får en helt central og vigtig rolle i at skaffe de rigtige materialer og tekniske komponenter. Du arbejder målrettet og struktureret med tid, kvalitet og pris. Du bruger din brede tekniske viden om materialer og produkter samt din erfaring fra branchen, til at få løst opgaverne hurtigt og effektivt. Du får en stor berøringsflade med stærke relationer både internt og eksternt og du bliver et effektivt bindeled mellem leverandører, lager og produktion. Du refererer i det daglige til Supply Chain Manageren.

Hovedopgaverne er:

  • Eksekvere på daglige indkøbsopgaver, sikre handling og effektivitet på ordrerne.
  • Daglig koordinering med salg, produktion og lager, så du har de rette materialer ”on-time”.
  • Opdatere stamdata, priser og leverandørinformationer i indkøbssystem.

Dine ansvarsområder i stillingen

Du skal få ‘tingene til at ske’ i en tempofyldt dagligdag. Du har ‘fingeren på pulsen’ og opretholder en høj viden om branchens materialer, så du kan disponere og træffe de rigtige beslutninger. Du har erfaring i at forhandle, kommunikere og koordinere, så du kan gennemføre et effektivt og succesfuldt indkøb. Vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt og tager initiativ, samtidig med, at du trives i et temaorienteret miljø. Ansvarsområderne vil blandt andet være:

  • Sikre rettidigt og omkostningseffektivt indkøb af råvarer og komponenter.
  • Optimering af materiale flow og dermed stor involvering i både indkøb og lagerstyring.
  • Sikre gode leverandørrelationer, så der et godt og tæt samarbejde med høj leveringssikkerhed.
  • Overholde kvalitetskrav og tekniske specifikationer i tæt samarbejde med salg og produktion.

Din profil

Du har flere års erfaring fra branchen, og kommer gerne fra en lignende stilling, som kan være indenfor mange forskellige titler eks. fra en producent, produktions- eller handelsvirksomhed indenfor autobranchen. Du skal være i stand til at navigere i en omskiftelig dagligdag og du formår, at holde overblik og målrettethed, selv når der er mange opgaver i gang på samme tid. Du taler og skriver dansk og engelsk.

Som person er du:

  • drevet af ”købmandskab” og har det rette instinkt for indkøb og forhandling
  • proaktiv og handlekraftig og du får løst dine opgaver til tiden. Mangler du oplysninger, går du naturligt ud til de relevante kolleger i produktionen og spørger om råd
  • fyldt med gå-på-mod og tager ejerskab for opgaverne, samt har en lyst til at gøre en forskel
  • teknisk velfunderet og har relevant teknisk viden til at gennemskue tegninger og beskrivelser
  • analytisk og systematisk og er velfunderet i IT og ERP-systemer (bl.a. Excel og BC) og har et godt kendskab til de rigtige indkøbsplatforme.

Du tilbydes

Du tilbydes attraktive ansættelsesvilkår, som forhandles efter kvalifikationer. Du får en afvekslende og god fast stilling i en vækstbasseret virksomhed, hvor arbejdsmiljøet er præget af engagerede kollegaer, der står klar med et godt fællesskab, åbenhed og humor. At skabe en god arbejdsplads er ikke bare noget der siges, det er noget alle medvirker til i det daglige. Det bevises igennem trivselsmålinger. Du kan se mere om disse her: https://www.plagborg.dk/karriere/hils-paa-vores-medarbejdere.aspx

Om Brdr. Plagborg A/S

Brdr. Plagborg er en ejerledet virksomhed, beliggende i Lindved tæt ved Vejle og motorvej. Brdr. Plagborg er inde i en spændende udvikling, hvor der hver dag produceres og leveres et højt antal kundetilpassede løsninger, og med en stor ordrepipeline. Med mange års erfaring, en stærk arbejdskultur og et tydeligt værdisæt er virksomheden vokset og i dag udføres et stort antal af alle former for opbygninger på såvel varebiler som lastbiler. Derudover bygges der påhængsvogne – store som små.

Kerneværdierne er: solid kvalitet, ærligt købmandskab og gode relationer – til kunder, samarbejdspartnere og mellem medarbejdere.

Er du den helt rette til at eksekvere indkøbene hos Brdr. Plagborg, så glæder vi os til at høre fra dig.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Sådan søger du stillingen

ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering.

Alle henvendelser rettes til ERHR og behandles fortroligt og under diskretion.

Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Headhunter Tim Lykke Jensen, ERHR Rekruttering på telefon 5455 2200.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt. Vi screener og evaluerer ansøgninger løbende, så send din ansøgning med det samme. Samtaler afholdes løbende.

Kontaktperson

Tim Lykke Jensen

Del