Har du erfaring som projektleder og arbejdet med kundekrav og produktspecifikationer?
Er du klar til at tage ansvar for tekniske dele af en opgave fra tilbudsfasen til overdragelsen?
Kan du se dig selv i et job i en international og dynamisk virksomhed med en flad organisation?
Så er du måske den kommende Tekniske projektleder vi søger til Multicut A/S i Vildbjerg – Verden udvikler sig og Multicut følger med!
Multicut har lavet en reorganisering og søger nu en ny Teknisk Projektleder til primært virksomhedens defense kunder, med ansvar for en effektiv implementering af nye kundeprojekter i produktionen med løbende status, kommunikation og rapportering til kunderne.
Om stillingen
Du får en række spændende ansvars- og arbejdsopgaver – herunder:
- Den tekniske kontakt og løbende dialog med egne projektinteressenter internt & eksternt
- Ansvar for de tekniske dele af opgaven og håndtering fra tilbudsfase til overdragelse
- Tæt samarbejde og kontakt med øvrige kollegaer – i et engageret team af erfarne specialister og fagfolk.
- Ansvar for ad-hoc-opgaver – Verden udvikler sig og Multicut følger med!
Din baggrund og faglige kvalifikationer:
- Du kommer med min. 3-5 års erfaring fra lignende stilling med branchekendskab fra maskinbearbejdning
- Du har erfaring som projektleder med kundekrav og produktspecifikationer
- Du evner at læse og forstå tekniske tegninger. – 90% af al kommunikation foregår på engelsk
- Du har vilje og evne til at sikre høj kvalitet og overholdelse af tidsplaner
- Du er analytisk stærk med overblik og struktur
Vi ser gerne at:
- Du har kendskab til PPAP og FAI, eller tilsvarende
- Du kommunikerer på dansk og engelsk i skrift og tale
- Du er vant til en stor berøringsflade og kommunikerer frit på alle niveauer
Multicut tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job i en international og dynamisk virksomhed, med en flad organisation.
- Faglig udvikling med sparring fra teamet og øvrige kollegaer – herunder nuværende Projektleder.
- Du referer direkte til vores Amerikanske CEO – Frank Dühring.
Løn- og ansættelsesvilkår
- Løn efter nærmere aftale – Multicut A/S har DI-overenskomst for funktionærer.
- Der må forventes 10-15 rejsedage om året.
- Det forventes man har sin dagligdag på virksomheden dog med en vis fleksibilitet.
- Der må forventes møder sent eftermiddag, da de fleste kunder er i USA.
- Det er en forudsætning, at du kan sikkerheds godkendes ved Forsvarets Sikkerhedstjeneste (FE)
Om Multicut A/S
Virksomheden har et omfattende og moderne produktionsapparat til alle former for spåntagende bearbejdning af metal f.eks. jern, støbejern, højstyrkestål, aluminium og titanium. Kunderne er indenfor segmenterne industri, energi og defense, både nationalt og internationalt. De er alle kendetegnet ved høje forventninger og krav til kvalitet og leveringssikkerhed.
Virksomheden beskæftiger i dag ca. 220 medarbejdere, heraf ca.45 funktionærer, og har en omsætning på ca. +500 mio. kr. – Læs mere om virksomheden på: www.multicut.dk https://multicut.dk
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt. Vi screener og evaluerer ansøgninger løbende, så send din ansøgning med det samme. Samtaler afholdes løbende.
Sådan søger du
ERHR Rekruttering håndterer denne rekruttering. Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Ole Toft Sørensen, ERHR Rekruttering på telefon 21 67 16 55.
Alle henvendelser behandles fortroligt og under diskretion.
Vær opmærksom på, at vi ikke kan modtage data via e-mail på grund af GDPR-regler. Derfor er det vigtigt, at du sender din ansøgning via vores rekrutteringssystem ved at klikke på ''SØG JOB'' i højre side af jobsiden.