Vil du lede, udvikle og forme en ingeniørafdeling?
Vil du være med til at bygge noget stort – både i projekter, etager og i forretning? Til HANSEN – Ingeniører + Arkitekter søger vi en afdelingschef og nøgleperson, der vil stå i spidsen for deres Aarhus-afdeling.
”Som indehaver og daglig leder er min primære hverdag baseret i Viborg, og du bliver derfor mit naturlige forlængede lederskab i Aarhus. Du skal have mod på drift, ledelse og opbygning af en stærk afdeling. På sigt har du evt. mulighed for at træde ind som partner i virksomheden” – Dennis K. Hansen, indehaver af HANSEN – Ingeniører + Arkitekter ApS.
-
Er du konstruktionsingeniør og en erfaren teamleder, projektleder eller fagleder?
-
Er du klar til at tage næste skridt i karrieren og udvide din lederposition?
-
Brænder du for at være med til at sætte retningen for en ingeniørafdeling, der arbejder med projekter i konstruktionsklasse 2 og opefter?
-
Har du ambitioner om på sigt også at blive partner? Så kan muligheden også være her.
Kan du svare ja til ovenstående, så læs endelig videre og send din ansøgning til os.
"Vi hjælper vores kunder med at bygge højere og større, indenfor blandt andet boliger, etagebyggeri og erhvervsbyggeri, hvor dokumentation i henhold til certificeringskrav er nødvendig. Vi mangler nu den helt rigtige afdelingschef til at udvikle og drive vores Aarhus-afdeling" – Dennis K. Hansen, indehaver af HANSEN – Ingeniører + Arkitekter.
Hos HANSEN – Ingeniører + Arkitekter er der sund vækst, loyale kunder og mange spændende projekter i konstruktionsklasse 2 og opefter. I Aarhus beskæftiger vi i dag 5 dygtige medarbejdere, heraf en erfaren fagleder, og vi forventer vækst og flere medarbejdere i den kommende tid.
De 4 væsentligste hovedopgaver som afdelingschef er:
-
Ledelse: Afdelings-, personale- og projektledelse.
-
Opgavetiltrækning og forretnings- og markedsudvikling for Aarhus-afdelingen (certificeret byggeri).
-
At sikre videreførelse af virksomhedens værdier, kultur og jargon.
-
Ansvarlig for afdelingens arbejde og leverancer, og fokus på optimering af arbejdsprocesser.
"Når du bliver en del af os, vil du opleve moderne arbejdsmetoder, korte beslutningsgange og fokus på ukompliceret rådgivning til aftalt pris. Du planlægger selv dit arbejde og har eget ansvar for at nå dine mål. Vi har en åben kultur, er omstillingsparate, og har en flad organisation med en effektiv beslutningsproces " – Dennis K. Hansen, indehaver af HANSEN – Ingeniører + Arkitekter.
Dette skal du vide om jobbet:
Vi vægter troværdighed, loyalitet, kvalitet og ordentlighed højt. Du skal have lyst til at være en del af dette og tage del i en udviklende virksomhedsrejse. Som afdelingschef får du stor medindflydelse i projektudførsel, egen faglig udvikling og afdelingens udvikling, i tæt samarbejde med Dennis Kallestrup Hansen. Afdelingerne i Viborg og Aarhus arbejder tæt sammen.
Vi søger dig, der:
-
Har erfaring med konstruktions- og rådgiverfaget
-
Tænker kommercielt og kan tiltrække nye kunder og opgaver
-
Kan skabe en værdibaseret teamkultur og stå i spidsen for et højt fagligt niveau.
-
Har en stor forretningsforståelse.
Din baggrund:
-
Erfaring som konstruktionsingeniør og ingeniørrådgiver.
-
Vant til at arbejde med projekter i minimum konstruktionsklasse 2.
-
Gerne personale- og ledelseserfaring.
Vi tilbyder:
-
En spændende stilling med korte beslutningsgange og mulighed for at sætte sit præg på en virksomhed i vækst.
-
Fleksibilitet og selvstændighed i eget arbejde.
-
Konkurrencedygtig lønpakke, gode arbejdsforhold og mulighed for efteruddannelse.
-
Arbejdsplads i Aarhus.
-
Mulighed for partnerskab på sigt.
Sådan søger du stillingen:
ERHR Rekruttering står for rekrutteringen. Send din motiverede ansøgning via vores rekrutteringssystem. Alle henvendelser behandles fortroligt. Spørgsmål? Kontakt Headhunter Tim Lykke Jensen, ERHR Rekruttering, på telefon 5455 2200 eller tlj@erhr.dk.
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt – Vi screener og evaluerer løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vidste du, at:
Hos HANSEN – Ingeniører + Arkitekter er der fokus på nyskabelse, innovation og faglighed. Vi udvikler os i takt med byggebranchens forandringer. Siden 2016 er vi vokset i antal, kompleksitet og ydelser. I 2021 åbnede vi tegnestue i Viborg og er i dag landsdækkende. I 2024 blev der sat ekstra fokus på certificeret byggeri i konstruktionsklasse 2 og opefter, og i 2025 startede vi afdelingen i Aarhus.