Hos ERHR Rekruttering handler det om mennesker

Det kan lyde lidt som en floskel, men for ERHR Rekruttering er det faktisk sandt.

Rekruttering er virksomhedens kernekompetence og konceptet bag er både gennemprøvet og bæredygtigt.

Derfor lykkes ERHR Rekruttering godt med at finde det perfekte match mellem kandidater og virksomheder.

Det hele startede tilbage i 2010 i Silkeborg. Den mangeårige lokale forankring er i den grad en stor fordel, når ERHR Rekruttering hjælper lokale virksomheder med at finde nye medarbejdere.

– For mange virksomheder kan en intern standard proces for rekrutteringen være at lave et jobopslag på en jobportal i håb om at et vis antal kandidater selv melder sig på banen, siger partner Tim Lykke Jensen og forklarer, at ERHR Rekrutterings rekrutteringsproces er langt mere proaktiv og omfattende.

– Vores ambition er ikke bare at finde en kandidat, der passer ind i stillingen. Vi skal finde den helt rette kandidat, som også passer både fagligt, socialt og kulturelt. Kandidaten skal kunne trives og bidrage positivt i virksomheden, så det kan blive et godt langsigtet samarbejde, siger Tim.

Forhastede processer og AI

Tidspres, manglende ressourcer og fokus kan ofte være udfordringen, når virksomheder selv vælger at stå for rekrutteringen.

Nogle gange kan det endda være et AI genereret værktøj, der screener ansøgningerne.

– Man risikerer at miste fokus på at få mennesket med i den proces, siger Tim og forklarer, at han og hans kollegaer som en del af processen til tider gennemgår op mod 300 – 500 profiler, når de leder efter et match:

Vi finder netop også frem til og præsenterer muligheder for de kandidater, der ikke er aktiv jobsøgende. Her kan vi gennem dialogen motivere og åbne op for nye muligheder.

Garanti, fejlansættelser og investeringer

Tim Lykke tilføjer, at firmaet gerne står på mål for sin træfsikkerhed og tilbyder derfor også fra tre til tolv måneders garanti, afhængig af stillings- og ansvarsniveau.

ERHR Rekruttering arbejder primært med små og mellemstore virksomheder hvortil de rekrutterer topledere, ledere, specialister, administrative profiler samt ligeledes også bestyrelsesmedlemmer.

For disse virksomheder kan en fejlrekruttering være både kostbar og tidskrævende. Derfor tilbyder ERHR en løsning, der både sikrer en grundig proces, og samtidig er en økonomisk fordelagtig investering:

– En fejlansættelse kan have store konsekvenser, og vi forstår, hvor vigtigt det er at få den rigtige på plads første gang, forklarer partner og headhunter Lars Toft og tilføjer.

– Jeg er ret sikker på at rigtig mange virksomheder vil blive positivt overrasket over hvad et rekrutteringsforløb koster hos os i forhold til hvad man får. Vi har et »fastpris« koncept, der er 100 procent transparent og gennemskueligt for vores kunder og der kommer ingen ekstra udgifter.

Mere end rekruttering

ERHR tilbyder også en række andre HR-relaterede ydelser.

For eksempel et bredt udvalg af profilanalyse værktøjer. Herudover tilbydes også outplacementforløb, som Tim foretrækker at kalde »newplacement«.

– Målet er aldrig bare at afslutte et arbejdsliv i en virksomhed, men at hjælpe medarbejderen godt videre til den næste nye mulighed og arbejde – derfor hedder det Newplacement hos os.

Lokal forankring, national rækkevidde

Med kontorer i både Silkeborg og København dækker ERHR hele Danmark.

– Vi kan rigtigt godt lide at tale med mennesker, og vi er seriøse og passionerede for at gøre en forskel for både virksomheder og kandidater. Det bevises blandt andet på vores træfsikre rekrutteringer og langvarige samarbejder med vores kunder, afslutter Tim og Lars.

Del

Flere indlæg