DANSK

KEY ACCOUNT MANAGER - ECOMMERCE

GARDENA DENMARK

Kan du skabe resultater gennem stærke kunderelationer, og arbejder du gerne strategisk med digitale løsninger, så er det måske dig, vi søger.

GARDENA er det førende mærke inden for havepleje for millioner af haveejere verden over. GARDENA tilbyder et komplet sortiment af haveudstyr, – uanset om der er tale om vandingssystemer, pumper, plænepleje, pleje af træer og buske, haveredskaber eller jordbearbejdning. GARDENA er det største mærke for højkvalitets-haveredskaber i Europa med afdelinger i mere end 80 lande verden over. Hos GARDENA er det vigtigt at møde kunderne i deres oplevelse af haven som et "levende rum tæt på naturen" og et sted for velvære og rekreation.

HUSQVARNA GROUP
Husqvarna Group er europæisk markedsleder inden for havevanding og verdensleder inden for savudstyr og diamantværktøj til bygge- og stenindustrien. Koncernens produkter og løsninger sælges under mærker som Husqvarna og GARDENA via forhandlere og detailhandlere til både forbrugere og professionelle i mere end 130 lande. Nettosalget i 2021 beløb sig til 4,9 milliarder euro, og koncernen beskæftiger cirka 14.400 medarbejdere i 40 lande.

GARDENA har haft stor succes de seneste år og er det førende havebrand i Danmark, - ikke alene når det gælder produkter til vanding, plæne- og havepleje, men også fremtidens udendørs smartsystemer. GARDENA Denmark er et dynamisk team på 13 passionerede kolleger, som nu søger en Key Account Manager med reference til Country Sales Manager.

Arbejdsstedet er kontoret i København/Værløse.

Rolle

Som Key Account Manager får du det primære ansvar for at varetage Gardenas onlinekunder. Rollen kræver en selvstændig og ambitiøs person, der elsker at skabe resultater. En digital indfødt, der trives med, at tingene går stærkt, og som ved, at kunderne forventer en problemfri oplevelse. Forretningsforståelse, analytisk tilgang samt kommunikation er samtidig vigtigt for at balancere mellem at være kundens rådgiver og virksomhedens repræsentant.

Du får ansvar for Gardenas online sortiment målrettet det danske marked, hvor en del af rollen er at løfte den eksisterende forretning til det næste niveau, samt analysere og afsøge det danske marked for at udvikle nye forretningsmuligheder. I den forbindelse kommer du til at arbejde tæt sammen med den lokale marketingafdeling. Derudover får du til opgave at samarbejde med andre key account managers i koncernen og får dermed et bredt, internationalt netværk.

Da GARDENA udvikler og driver de mest avancerede og sofistikerede produkter inden for outdoor smart systems og DIY, vil du have en klar fordel – og det bedste afsæt for at være med til at udvikle salget til markedet, hvis du har branchekendskab.

Opgaver

  • Opbygning og vedligeholdelse af relationer med eksisterende og nye onlinekunder.
  • Samarbejde med marketingteamet for at optimere onlinekampagner og promoveringer.
  • Analyse af salgsdata og markedstendenser for at identificere vækstmuligheder inden for effektive e-commerce-løsninger. Optimere salg og rentabilitet for egen kundeportefølje, primært onlineaktører.
  • Undersøge og udnytte nye forretningsmuligheder, inkl. nye salgskanaler.
  • Udvikling af kortsigtede planer og budgetter, rapportering, forretningsudvikling, kampagner og promoveringer samt produkt- og brandeffekter i butik.
  • Årlige forhandlinger, pris- og kontraktstyring sammen med salgschefen.

Profil

Vi forestiller os, at du …

  • har en analytisk profil og interesse for kundeforhandlinger.
  • er selvstændig og har høj arbejdskapacitet.
  • er nysgerrig og innovativ med drivkraft for forbedringer og opnåelse af salgsresultater.
  • evner at udvikle og vedligeholde relationer med nøglekunder.
  • sætter pris på en uformel, nyskabende og passioneret arbejdsplads.
  • kan se dig selv som del af en arbejdskultur, hvor man løfter i flok.

Kvalifikationer

Som den ideelle kandidat, kan du sætte flueben ved…

  • bachelor i økonomi eller tilsvarende.
  • 3-5 års erfaring med key account management.
  • god balance mellem målorientering, interesse for mennesker og relationsopbygning.
  • dokumenteret erfaring inden for e-commerce eller digital marketing.
  • erfaring med MS Office & Teams.
  • evne til at analysere data og omsætte det til konkrete salgsfremmende tiltag.
  • stærke kommunikations- og forhandlingsevner både på engelsk og dansk.
  • forståelse for digitale salgskanaler og kunderejser.
  • erfaring med at arbejde tæt sammen med interne teams for at opnå kundemål.

Sådan søger du

ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering, hvorfor alle henvendelser og ansøgninger skal igennem vores ansøgersystem. Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Lars Toft på 27 22 54 20 eller lt@erhr.dk. Søg jobbet via vores ansøgningsformular på www.erhr.dk
Ansøgningsfrist er hurtigst muligt.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Lars Toft

E: lt@erhr.dk
T:
M: +45 2722 5420

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


Effektiv og professionel rekruttering


Med afsæt i dit behov, finder vi det perfekte match

Key Account Manager - Ecommerce
Gardena Denmark
Kan du skabe resultater gennem stærke kunderelationer, og arbejder du gerne strategisk med digitale løsninger, så er det måske dig, vi søger. GARDENA er det førende mærke inden...
Sæt skub i din Headhunter karriere
- bliv en del af ERHR´s stærke Headhunter team
Som Headhunter hos os får du muligheden for at drive din forretning succesfuldt samtidig med, at du kan trække på hele ERHR Rekruttering teamets erfaringer, kompetencer, netværk...
Fashion Creative Director
Work location: Hangzhou or Guangzhou China Are you a Creative Leader with proven womenswear designing experience?  Are you experienced in managing and leading a big team with go...
Salgsdirektør med ansvar for salg, support og forretningsudvikling
Conventus A/S
Salgsdirektør søges til Conventus A/S
Automationsingeniør
Belden Cekan
Automationsingeniør til Belden Cekan i Gjern

KONTAKT


ERHR Rekruttering, Bredhøjsvinget 1, 8600 Silkeborg

ERHR Rekruttering, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K

+45 86 80 01 11

info@erhr.dk

Top