DANSK

PROJEKTLEDER TIL PLANLÆGNINGSOPGAVER - SKIVE

Skive Vand A/S søger projektleder til planlægningsopgaver

Har du en solid erfaring som projektleder og stærke kompetencer indenfor planlægning, datahåndtering og analyser?

Har du erfaring indenfor f.eks. spildevandsplanlægning, fornyelsesplanlægning eller regnvandshåndtering?

Hvis ja – så er det måske dig vi har brug for på holdet til den fortsatte udvikling af Skive Vand…

Skive Vand varetager spildevandshåndtering og vandforsyning i Skive Kommune, og sørger for at alle kan komme af med deres spildevand, så miljøet ikke tager skade. Skive Vand står for transport og rensning af spildevandet i hele kommunen og for cirka 75 procent af vandforsyningen i Skive Kommune.
Skive Vand driver og vedligeholder 5 renseanlæg, omkring 1000 kilometer ledningsnet, 9 vandværker samt 720 kilometer drikkevandsledninger. Skive Vand har 31 medarbejdere, hvoraf 16 er administrative medarbejdere mens 15 personer arbejder med driften på selskabets renseanlæg, vandværker og ledningsnet.

Skive Vand vil styrke den overordnede planlægning, og fokus på totaløkonomiske beslutninger og asset management. Derfor søges en projektleder, der sammen med afdelingslederen for ”Plan og projekt” vil være med til at opbygge og varetage den overordnede planlægning hos Skive Vand. Din opgave vil bl.a. være at sætte retning for dette arbejde, men også gennemføre konkrete projekter/opgaver i dagligdagen.

Forventninger til projektlederen

Målet med ansættelsen er at Skive Vand bliver bedre til at foretage vurderinger og prioriteringer af de mange opgaver vi står overfor – lige nu og i fremtiden – med fokus på dataunderstøttede beslutninger. Vi har en ambition om, at det skal ske på totaløkonomisk optimal vis, samtidig med at vi understøtter en robust udvikling af byerne i Skive Kommune.

Den rette kandidat til jobbet vil derfor have en bred forståelse for regn- og spildevandshåndtering både inden for kvalitets- og hydrauliske vurderinger, forståelse for de rammer, som et forsyningsselskab arbejder under i forhold til miljømæssige krav, og er fortrolig med at arbejde med og kan skabe overblik over store mængder data.

Du vil blive ansvarlig for planlægningsprojekter, og komme til at arbejde tæt sammen med de rådgivere, som løser planlægningsopgaver for Skive Vand.

Arbejdsopgaver

  • Gennemførelse af planlægningsprojekter – både selv og i samarbejde med rådgivere
  • Udarbejdelse af totaløkonomiske analyser for løsninger og risikovurderinger
  • Indsamling og bearbejdning af relevante interne data, samt kortlægning og indsamling af eksterne data
  • Udarbejdelse af indledende overblik over essentiel viden om kloaksystemets fysiske og hydrauliske tilstand, omkostninger til ikke planlagt vedligehold, uvedkommende vand, restlevetid, risikokortlægning, recipientkvalitet, målsætning m.v.
  • Prioritering af Skive Vands investeringer på både kort og lang sigt.

Din baggrund og faglige kvalifikationer

  • Du har en ingeniørmæssig baggrund og en solid faglig baggrund og flere års erfaring med planlægningsopgaver indenfor spildevand og håndtering af regnvand
  • Erfaring med digitalisering og proaktiv anvendelse af data

Personlige kompetencer

  • Du er venlig, ansvarsbevidst, omhyggelig og struktureret
  • God til at samarbejde med alle afdelinger i selskabet og andre samarbejdspartnere – herunder Skive Kommunes teams indenfor planlægning, vandløb og natur m.fl.
  • Bidrager til og lever op til Skive Vands værdier – ordentlighed, ansvarlighed, tryghed og trivsel

Skive Vand tilbyder:

  • Mulighed for at bidrage til en bæredygtig vandhåndtering i Skive Kommune
  • Store muligheder for både personlig og faglig udvikling i jobbet
  • Frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold
  • Gode løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår

Sådan søger du:

ERHR Rekruttering håndterer denne rekruttering. Vær opmærksom på, at vi ikke kan modtage data via e-mail på grund af GDPR-regler. Derfor er det vigtigt, at du sender din ansøgning via vores rekrutteringssystem ved at klikke på ''SØG JOB'' i højre side af jobsiden. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR- og Rekrutteringskonsulent Ole Toft Sørensen -
tlf. 21 67 16 55 eller
ots@erhr.dk

Ansøgningsfrist: Snarest muligt. Vi screener og evaluerer ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler holdes løbende (dog tidligst i uge 31 p.g.a. ferie), da stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.

Bemærk Skive Vand søger også en "Fagansvarlig projekter til anlægprojekter" - læs mere her

Vi glæder os til snart at høre fra dig!

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Ole Toft Sørensen

E: ots@erhr.dk
T:
M: 21671655

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


Effektiv og professionel rekruttering


Med afsæt i dit behov, finder vi det perfekte match

PRODUKTIONSCHEF BYGGERI
Anonym
Du tilbydes en spændende stilling i en dynamisk og velrenommeret virksomhed, hvor du får stor indflydelse på din egen hverdag.
Projektchef Byggeri
Anonym
Projektchefen har det overordnede ansvar for styring af underentreprenører og leverandører, styring af tid og økonomi, bygherre- og rådgiverkontakt.
Sæt skub i din Headhunter karriere
- bliv en del af ERHR´s stærke Headhunter team
Som Headhunter hos os får du muligheden for at drive din forretning succesfuldt samtidig med, at du kan trække på hele ERHR Rekruttering teamets erfaringer, kompetencer, netværk...
Indkøbschef til grossistvirksomhed indenfor byggebranchen
Gottfred Petersen A/S, Middelfart
Du kan have erfaring som indkøbschef, eller du kan have erfaring som strategisk indkøber, der er klar til det næste niveau....
Salgsingeniør til stærkstrømsløsninger
Wexøe A/S - Power Division.
Kommerciel person til salg af stærkstrømsløsninger til elforsyning i Jylland/Fyn. Wexøe er en 100% dansk ejet virksomhed, som siden 1958 har skabt sig en markant position på det...

KONTAKT


ERHR Rekruttering, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

ERHR Rekruttering, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K

+45 86 80 01 11

info@erhr.dk

Top