DANSK

KONSTRUKTIONSINGENIØR, BYGGERI, MIDT- OG VESTJYLLAND

SWECO DANMARK A/S - VIBORG

Konstruktionsingeniør til konstruktionsgruppen i Viborg

I Swecos Byggeridivision er vi ca. 300 ansatte fordelt på afdelinger i København, Odense, Kolding, Viborg, Herning, Silkeborg, Aarhus og Aalborg. Vi dækker alle klassiske ingeniørdiscipliner som ­konstruktioner, el, VVS og ventilation samt en lang række specialist­områder som energioptimering og ­bære­dygtighed inkl. certificering af byggeri, indekli­ma, bygningsakustik, bygnings­automatik, brand, avancerede konstruktioner, bygherrerådgivning samt byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering.

Vi har travlt med en række nye projekter, og vores mål er at fortsætte væksten over de kommende år. I Midt- og Vestjylland har vi et stort fokus på at opbygge et stærkt team sammen med vores arkitektkollegaer og kollegaer fra vores andre divisioner. Vi er en afdeling, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab. På vores kontor i Viborg har vi samtlige ingeniørdiscipliner indenfor byggeri, hvilket bidrager til høj faglighed og effektiv projektering.

Har du lyst til at være en del af den rejse, som vores nye konstruktionsingeniør til konstruktionsgruppen i byggeriafdelingen i Viborg?

Alsidig hverdag med spændende opgaver

På kontoret i Viborg er der på nuværende tidspunkt 20 dygtige og engagerede kolleger. Konstruktionsgruppen er 5 konstruktionsingeniører, og du kan blive deres nye kollega, som kan hjælpe med god sparring på opgaveløsning og projektvikling.

Det faglige niveau er højt i vores team, og sparring med de øvrige konstruktionsafdelinger i landet giver os endnu flere kræfter.

Vi er en afdeling, hvor vi bestræber os på at skabe de bedste rammer for vores fælles faglige og personlige udvikling, og hvor der er store personlige udfoldelsesmuligheder. En afdeling, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab.

Du vil således få stor medindflydelse i din egen faglige udvikling i tæt samarbejde med nærmeste leder. Du vil også opleve, hvordan den integrerede rådgivning for alvor er slået igennem, og hvordan hvert team indeholder både arkitekter og ingeniører i tæt samarbejde.


Erfaren konstruktionsingeniør som brænder udvikling og læring

Du er faglig dygtig, brænder for faget og har det drive, der kræves i vores firma, hvor ansvaret og beføjelserne er fordelt decentralt og helt ude på projekterne. For os er det allervigtigste, at vi leverer det projekt kunden efterspørger, og at alle projektmedarbejdere deltager i den tværfaglige dialog. Du arbejder med projektering af bærende konstruktioner inden for såvel nybyggeri, ombygning og renovering.

Vi forestiller os, at du er uddannet konstruktionsingeniør Du har erfaring med konstruktionsfaget fra rådgiverbranchen og er vant til både at sidde med større, komplekse projekter men også gerne erfaring med ombygningsprojekter, renoveringsopgaver o. lign.

Du er struktureret i dit arbejde og går til projekterne på denne måde og har evnen til at gennemskue det statiske princip i eksisterende konstruktioner. Da der er meget kommunikation i jobbet (dialog med kunder, dialog med kollegaer, arbejdsbeskrivelser m.m.) er det vigtigt, at du formulerer dig klart og præcist i skrift og tale.

Er du certificeret konstruktionsingeniør vægter det positivt, men er ikke et krav.

Der vil være mulighed for at blive certificeret som en del af din ansættelse hos Sweco.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation
ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering, derfor skal alle henvendelser ad denne vej.
For evt. spørgsmål, kontakt venligst Headhunter Michael Folmann tlf 21216464

Indsend venligst din ansøgning og CV via vores online ansøgningsskema i højre kolonne.

Ansøgningsfrist er så hurtigt som muligt.

Tiltrædelse snarest muligt, men vi afventer naturligvis den rette

Vi glæder os til at høre fra dig og på forhånd tak!

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Michael Folmann

E: mf@erhr.dk
T:
M: 2121 6464

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


Effektiv og professionel rekruttering


Med afsæt i dit behov, finder vi det perfekte match

HSE Manager, Ans
Nutrimin A/S
Rollen kræver typisk stærke HSE-kompetencer, teknisk konceptforståelse og dokumenteret projektledelseserfaring.
EL KONSTRUKTØR, KOLDING
Stillingen er nyoprettet, og er en udvidelse af teamet.
Spildevandsmedarbejder - Ikast-Brande Kommune
Teknik og miljø
Spildevandsmedarbejder - Ikast-Brande Kommune
Direktør – med mulighed for medejerskab.
Anonym
I denne Direktørposition vil der for den rette, være mulighed for et medejerskab.
Key Account Manager, Livsstil/Brugskunst
Anonym
Du får dine egne kunder i Turistområderne langs den Jyske Vestkyst fra top til bund - samt udvalgte kunder i Hovedstadsområdet.

KONTAKT


ERHR Rekruttering, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

ERHR Rekruttering, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K

+45 86 80 01 11

info@erhr.dk

Top