DANSK

ERFAREN SÆLGER

RESEA PROJECT

Kan du sælge bæredygtighed? Så har du her en unik mulighed for at sætte et grønt aftryk på verden, kombineret med fokus på god økonomisk vækst.

ReSea Project er en purpose-driven virksomhed, der har gjort det til en god forretning at gøre en forskel for sundheden i verdenshavene. ReSea Projects partnere er internationale forbrugermærker, som herigennem får mulighed for at sponsorere opsamling af plastik, så de kan tage del i beskyttelsen af planeten via en velorganiseret og certificeret virksomhed, og samtidig få mulighed for at positionere sig som ansvarsfulde virksomheder,

Plastik-opsamlingen gavner desuden lokalsamfundene, da opsamlingen udføres af lokale nær de havmiljøer og floder, hvor plastikopsamlingen finder sted. Dermed forbedrer ReSea Project ikke alene miljøet men skaber også jobs og bæredygtige samfund, hvor der tilmed skabes en bevidsthed om, at plastikforurening skal undgås i fremtiden.

Til at sikre endnu større vækst skal ReSea Project nu bruge en erfaren og dygtig sælger til hovedkontoret i Herlev.

Læs mere om virksomheden her.

Din rolle

Virksomheden er kommet godt fra start, og du har nu en mulighed for at sætte dit præg på noget, som kan blive en kæmpe succes. En succes, der afhænger af din troværdighed. At du viser, at du selv tror på det her projekt, og at din arbejdsdag er drevet af at gøre en forskel på den lange bane.

Du bliver en del af et team på 3 sælgere, og du har en solid backup i organisationen i form af et supportteam. Du rapporterer til Head of Partnerhips and Sales.

Din snitflade hos kunderne er typisk den brand- og/eller CSR ansvarlige i Marketing, hvorfor det er altafgørende, at du har forståelse for den differentiering, de internationale forbrugermærker har behov for - for at kunne bruge det i deres markedsføring.

Faglige kompetencer

Vi forestiller os, at du…

  • Har dokumenteret erfaring med salg og marketing (mindst 5-8 år).
  • Som sælger ’ikke skyder i blinde’, men har indsigt i kundemålgruppens brand-DNA samt har en sublim forståelse for strategisk positionering, som man ellers kun finder på et reklamebureau.
  • Har blændende formidlingsevner i forhold til at forklare forretningscasen, så kunden forstår, hvilken forskel ReSea Project kan gøre for dennes brandafsæt.

Personlige kompetencer

Måske er du lige nu i et job, hvor du mangler at se det gode formål i den større sammenhæng. Du har opbygget en god portion indsigt i den strategiske måde, virksomheder positionerer sig på markedet, - og denne viden bruger du helt naturligt i din salgsproces. Og kunderne lytter til dig i kraft af din troværdighed, – og fordi du er både sympatisk, ansvarsfuld og drevet af en tydelig passion.

ReSea Project tilbyder

Du får en dagligdag, der giver mening i en start-up-organisation, og fordi virksomheden stadig er ny, får du mulighed for virkelig at sætte dit aftryk og være med til at skabe den forventede succes.

Der er gode bonusløsninger for kandidaten, der formår at lukke ordrer.

Sådan søger du

ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering, hvorfor alle henvendelser og ansøgninger skal igennem vores ansøgersystem.

Har du spørgsmål, eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Lars Toft på 27 22 54 20 eller lt@erhr.dk. Søg jobbet via vores ansøgningsformular på www.erhr.dk

Ansøgningsfrist er hurtigst muligt.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Lars Toft

E: lt@erhr.dk
T:
M: +45 27225420

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


Effektiv og professionel rekruttering


Med afsæt i dit behov, finder vi det perfekte match

Sagsbehandlere, Horsens
Lowell Danmark A/S
Du elsker at tale i telefon Du taler og skriver dansk og gerne et fremmedsprog som fx arabisk eller tyrkisk...
Indkøbsassistent
Betech A/S
Betech A/S er en danskbaseret virksomhed, 100% ejet af den svenske børsnoterede koncern Addtech AB. Betech A/S har sit hovedsæde i Herlev uden for København og sin produktion i...
R&D MANAGER
Belden Cekan A/S, Gjern – Østjylland
Du skal fremme udviklingen i samarbejde med vores globale organisation fra de første ideer til implementering af produkter og nye produktionsteknologier i eget produktionsanlæg....
Ordreassistent
Pack Tech A/S
Trives du med et højt tempo, og er du stærk inden for administration? Så er du måske den, vi søger. Pack Tech A/S er en mellemstor international virksomhed, der har eksisteret s...
Speditør/logistickoordinator
ASR Logistic
Har du den rette pionerånd, kender du til forsendelse fra bl.a. Kina, og vil du være med på rejsen hos ASR Logistic? Så er du måske den, vi søger. ASR Logistic er en logistik-ag...

KONTAKT


ERHR Rekruttering, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

ERHR Rekruttering, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K

+45 86 80 01 11

info@erhr.dk

Top