DANSK

AMBITIØS SÆLGER TIL LEASING AF EKSKLUSIVE BILER

GLOBAL CAR LEASING

Har du en forkærlighed for eksklusive biler, forstår du at lukke ordrer og samtidig forkæle dine kræsne og kvalitetsbevidste kunder? Så er det måske dig, vi leder efter.

Global Car Leasing finder og finansierer mellemklasse- og luksusbiler for bilentusiaster, der ønsker fordelagtige, skræddersyede og gennemsigtige leasingaftaler, service og gensalg.

Global Car Leasing er en del af Global Car Group og har hovedkontor og administration i Aalborg.

Det er her, du finder virksomhedens økonomiafdeling, salgssupport, sælgere og marketing. Derudover finder du en afdeling i centrum af København, hvor der sidder yderligere et hold sælgere, samt en trading-afdeling i Flensborg.

Leasingmarkedet kan være kompliceret og der er mange regler, som skal overholdes, og derfor er korrekt rådgivning afgørende for, at kunden kan træffe det rigtige valg. Her kommer du ind i billedet, for med et leasingmarked i stadig vækst, søger Global Car Leasing nu endnu en stærk sælger til teamet.

Den opslåede stilling er med tilknytning til Aalborgkontoret.

Rollen

Som sælger hos Global Car Leasing får du ansvar for at opbygge og pleje din helt egen portefølje bestående af bilforhandlere, erhvervskunder og private. Herunder kan du også få en vigtig rolle i udformning og afholdelse af kundeevents. Til gengæld skal du ikke bekymre dig om så meget andet, for Global Car Leasing har en særdeles stærk salgssupportfunktion, der støtter op om alt det administrative.

Et job med frihed under ansvar. Du bliver en del af et humørfyldt og skarpt team, hvor man sparrer med hinanden og ligeledes har et godt socialt sammenhold.

Det, at Global Car Leasing er en del af en solid, privatejet koncern, giver overskud og plads til, at du kan udvikle dig i jobbet. Så hvis du er konstruktiv, har energi og vil fremad, har du mulighed for at skabe dig et fantastisk job her.

Du kommer til at referere til Salgschefen, som har base i København.

Faglige kvalifikationer

Hvis du ikke allerede er i bilbranchen, kommer du måske fra den finansielle sektor og har nu lyst til at kombinere din forståelse for finansiering med din passion for biler.

Uanset din erhvervsmæssige baggrund forventer vi, at du …

  • er dygtig til at kommunikere, - og taler ’bil-sprog’
  • har en grundlæggende forståelse for finansieringsmodeller og registreringsafgift
  • har mindst 5 års relevant erhvervserfaring

Arbejdsopgaver

  • Opsøgende salg af leasingløsninger til high-end-segmentet – i opstartsfasen primært med fokus på forhandlere
  • Identificering af nye forretningsmuligheder og mersalg til eksisterende kunder
  • Vedligeholdelse af forhandlernetværk
  • Opbygning af relationer til nøgleemner
  • Kompetent rådgivning og vejledning, så kunden vælger Global Car leasing
  • Medvirkning til udarbejdelse af salgsstrategi og handlingsplaner
  • Deltagelse i kundearrangementer

Personlige kompetencer

Du er den tillidsskabende type med glimt i øjet og har let ved at skabe nye kontakter, som bliver til nære kunderelationer.

Du mestrer kunsten at balancere mellem at gå fokuseret efter nye salg og bevarer samtidig det vigtige drive til det lange seje træk, som er nødvendigt for at pleje langvarige kunderelationer. Det er en fordel, hvis du er nytænkende i forhold til events, som gør det unikt at være kunde hos Global Car Leasing.

Udover et højt energiniveau besidder du en høj grad af disciplin og trives med stor selvstændighed.

Du er resultatorienteret og ambitiøs på virksomhedens og egne vegne og har god social forståelse samt et veludviklet, holistisk syn på hele salgsprocessen.

Sådan søger du

ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering, hvorfor alle henvendelser og ansøgninger skal igennem vores ansøgersystem.

Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Lars Toft på 27225420 eller lt@erhr.dk.

Søg jobbet via vores ansøgningsformular på www.erhr.dk

Ansøgningsfrist er hurtigst muligt.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Lars Toft

E: lt@erhr.dk
T:
M: +45 27225420

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


Effektiv og professionel rekruttering


Med afsæt i dit behov, finder vi det perfekte match

Projekteringsansvarlig Konstruktør/Arkitekt
Panum & Kappel
Har du en helhedsorienteret forståelse af ressourcer, og vil du være med til at sætte dagsordenen for en absolut bæredygtig fremtid, som en del af en arkitektvirksomhed i vækst?...
Konstruktør, Teknisk Team, Bording
Mas-Høvik A/S
Er du dygtig til AutoCAD og Inventor 3D – så har du her muligheden for et afvekslende og spændende job. Du bliver en del af et teknisk team, som er placeret på firmaets domicil...
IT Supporter
IHM A/S
Gennem mere end 40 år har IHM A/S udviklet, implementeret og serviceret kommunikationsløsninger til brand og redning, transport, Offshore, kystredning m.fl. Virksomheden er inde...
Indkøber
IHM A/S
Gennem mere end 40 år har IHM A/S udviklet, implementeret og serviceret kommunikationsløsninger til brand og redning, transport, Offshore, kystredning m.fl. Virksomheden er inde...
Attraktiv jurist- eller Advokat stilling hos Difko, Herning
DIFKO
Du er uddannet Cand. Jur. eller Cand. Merc. Jur., og du har minimum 3-5 års erfaring med juridisk rådgivning og behandling af kontrakter fra en privat virksomhed eller den finan...

KONTAKT


ERHR Rekruttering, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

ERHR Rekruttering, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K

+45 86 80 01 11

info@erhr.dk

Top