DANSK

ENGAGERET ONLINE CUSTOMER SERVICE MANAGER

DRØMMELAND

Kan du træde ind i kunderne med et smil, så du sikrer både salg og service, og er du samtidig administrativt stærk? Så er du måske den vi leder efter.

Siden starten i 1975 er Drømmeland vokset til en veletableret, landsdækkende kæde bestående af 24 forretninger, som tilbyder et bredt udvalg af kvalitetssenge fra de bedste mærker. Drømmeland var blandt de første, der introducerede begrebet ’sund søvn’ og lærte kunderne om vigtigheden af at sove godt. Virksomheden hviler på stærke værdier med stor respekt for medarbejderne, ligesom der altid stræbes efter gode og professionelle relationer til både kunder, leverandører og andre interessenter.

Kæden drives ud fra et topprofessionelt koncept og en effektiv organisation med indkøb, service, salg, markedsføring og administration. Grundlaget er en høj kvalitetsmæssig standard.

Virksomheden har store vækstambitioner, og netop lysten til hele tiden at udvikle forretningen og tilbyde kunderne nye services og produkter er en vigtig del af Drømmelands DNA.

Drømmelands vækst - især inden for onlinesalg - gør, at virksomheden nu søger en dygtig og engageret Online Customer Service Manager til at sikre opfølgende salg og kundeoplevelser af højeste kvalitet.

Rollen

Webshoppen er en vigtig del af Drømmelands univers med stort potentiale for at møde kunderne, hvor de er. Som Online Customer Service Manager bliver du ansvarlig for salg og kundeservice på online-området med reference til Head of Marketing & e-Commerce. Du bliver med andre ord Drømmelands stemme udadtil på telefon, mail og chat, når kunderne har brug for produktvejledning eller har spørgsmål til levering af deres ordre. En yderst vigtig del af rollen består desuden af at lukke ordren, når du er i kontakt med kunden.

Rollen indeholder også en administrativ funktion, som balanceres med den udadvendte, servicemindede rolle. Du bliver en del af en velfungerende mindre afdeling bestående af medarbejdere, der er specialister på hver deres område. Det er ambitionen at udvide e-Commerce-delen med flere medarbejdere i takt med stigende salg online.

Stillingen er en fuldtidsstilling med base på hovedkontoret i Bagsværd. Du må påregne at skulle arbejde ca. 6 weekender om året.

Arbejdsopgaver

  • Kundeservice – herunder besvarelse af kundehenvendelser via telefon, e-mail og chat
    for vejledning om produkter eller besvarelse af spørgsmål til ordrelevering samt besvarelse af Trust Pilot-anmeldelser.
  • Kunderådgivning – herunder salg, og opfølgende leverandørkontakt
  • Websupport – f.eks. opsætning af kampagner, produktoprettelse
  • Diverse - andre administrative opgaver

Faglige kvalifikationer

  • Relevant faglig baggrund
  • Erfaring med onlinesalg og service i detailbranchen – helst fra senge- eller møbelforhandler
  • Gode skriftlige kompetencer (du har din retstavning helt på plads)
  • Rimelige engelskkundskaber
  • Kendskab til Navision

Personlige kompetencer

For at passe godt ind i jobbet skal du…

  • have lysten og evnen til at betjene kunder over telefon, chat og e-mail
  • behandle alle henvendelser med naturlig imødekommenhed og hjælpsomhed, - også når dagen bliver hektisk og overblikket bliver udfordret.
  • være selvkørende
  • være detalje- og kvalitetsorienteret
  • ikke være bange for at tage fat om kundeklager, reklamationer m.m.
  • være proaktiv og løsningsorienteret for at varetage kundernes ønsker og behov.

Sådan søger du

ERHR Rekruttering står for denne rekruttering, og derfor skal alle henvendelser og ansøgninger igennem vores ansøgersystem.

Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Lars Toft på 27225420 eller lt@erhr.dk.

Søg jobbet via vores ansøgningsformular på www.erhr.dk

Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Jessi Ji

E: jj@erhr.dk
T:
M: 61315847

Lars Toft

E: lt@erhr.dk
T:
M: +45 27225420

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


Effektiv og professionel rekruttering


Med afsæt i dit behov,
finder vi det perfekte match

PTA Projektleder - Lunderskov
True Boat Builders
True Boat Builders - som bygger Faurby Yacht, Nordship og Nordic Cruiser Det er danske ”designmøbler” i form af lystbåde. Havets Rolls Royce....
Betonstøbere - Bygningsstruktører, Østjylland
Anonym
Kan du støbe sokler og fundamenter til boliger i størrelsesordenen 40 - 200 boligenheder? Vi søger flere dygtige betonstøbere, evt. hele sjak i Østjylland.
Projektchef, Leder af Råhus afdeling - Østjylland
Anonym
Vi søger en person som kan have det overordnede oveblik over alle projekter; 15-20 om året med mellem 40 og 200 boligenheder, både rækkehus- og etagebyggerier.
Arbejdsfordeler - Vikarbureau
Vikarbureau
Som Arbejdsfordeler sikrer du gennem god behovsafdækning, at kunderne får branchens bedste rådgivning og løsning, ligesom vikarerne får de bedste jobs.
Produktionschef - stålbranchen
POM Industries A/S
Produktionschef, Smede virksomhed i Middelfart

KONTAKT


ERHR Rekruttering, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

ERHR Rekruttering, Store Kongensgade 40H
3. sal, 1264 København K

+45 86 80 01 11

info@erhr.dk

Top