DANSK

EKSTERN SALGSKONSULENT - JYLLAND

Gottfred Petersen A/S er en velfunderet handelsvirksomhed med mere end 60 år på bagen. Afdelingen GP AFDÆKNING servicerer mange typer af industrivirksomheder, der udfører forskellige former for overfladebehandling. Med henblik på at skabe yderligere vækst, søges nu en ekstern salgskonsulent til GP AFDÆKNING.

Om Gottfred Petersen A/S

Vi ved, hvad kunderne taler om. Og vi har det på hylden. Hos Gottfred Petersen A/S arbejder vi med både standardløsninger, og løsninger der udvikles i samarbejde med vores kunder. Vi har 45.000 varenumre i sortimentet inden for segmenterne:

  • Byggeri: Betonrelaterede produkter til byggeriet
  • Industri: Konstruktionsprodukter til industrien – og herunder produkter til afdækning ved overfladebehandling
  • VVS: Produkter til de danske VVS-grossister

Produkterne indenfor GP AFDÆKNING omfatter bl.a. propper/hætter, special-tapes, kroge og børster. På de fleste af produkterne har Gottfred Petersen A/S eneforhandlingen.

Se mere på https://www.gottfred.dk/


Om jobbet som ekstern salgskonsulent

Du udfører dit job ude hos kunderne og er i marken 4-5 dage om ugen! Du skal først og fremmest finde nye kunder, og fastholde/udvikle relationen med eksisterende kunder, i ”overfladebranchen”. Det vil sige kunder, der arbejder med pulver-/vådlakering, sandblæsning, metallisering, forkromning osv.

Med udgangspunkt i eget hjem eller fra domicilet i Middelfart, sikrer du gennem god behovsafdækning, at virksomhederne i Jylland, der arbejder indenfor ”overfladebranchen”, får den bedste rådgivning og de bedste løsninger. Du vil naturligvis modtage indgående træning i både produkter og serviceydelser.

I opstarten vil dit geografiske område være hele Jylland, men vi er ambitiøse og forventer også på relativt kort sigt, at vi skal have igangsat salg i Nordtyskland. Denne opgave håber vi også, du kan være med til at løse; eller måske endda tage ansvaret for.

Dine kollegaer og din salgsbackup vil være på kontoret i Middelfart, hvor du indimellem vil skulle være for at koordinere opgaverne og aktiviteterne i markedet. Du får naturligvis selvstændigt kunde- og budgetansvar. Stillingen har reference til salgschefen for GP Industri.


Om dig

Du kan dokumentere gode resultater fra personligt salg. Det vil være en meget stor fordel, om det er erfaring med salg af industrielle produkter til kunderne indenfor ”overfladebranchen”.

Vi søger vi en person, som er vant til og trives med at være ude hos sine kunder langt de fleste dage. En som i løbet af de sidste 3-5 år har opbygget rigtig gode relationer til egne kunder i ”overfladebranchen” og har ry for at kunne løse de opgaver, som kunderne til daglig står med.

Alternativt kan du også selv have arbejdet i denne branche.

Som person er du kendetegnet ved at være en selvstarter. Du er målrettet, ansvarsbevidst og vedholdende. Og du har en veludviklet evne til at afkode kundernes krav og behov – som du naturligvis omsætter til salg og tilfredse kunder.

Som person er du positivt indstillet. Du har bevist, at du kan – og vil! Og du er ikke bange for at gå foran, når det kræves.

Da vi meget gerne vil etablere salg i Tyskland, vil det også være en fordel, om du har kendskab til tysk. Men det er ikke et krav.


Hvad kan vi tilbyde dig?

Gottfred Petersen A/S er en virksomhed med stærke værdier og holdninger i forhold til kompetencer og den service, vi yder til vores kunder. Vi er en virksomhed, hvor ordentlighed og tillid er i højsædet. Dette er også gældende i forhold til medarbejderne.

Du tilbydes først og fremmest et job, hvor der er frihed under ansvar. Et spændende job med mulighed for personlig og faglig udvikling i attraktive rammer – og i en velkonsolideret virksomhed med meget stort potentiale.

Vi tilbyder en attraktiv fast løn plus benefits i henhold til dine kvalifikationer.


Har ovenstående fanget din interesse?

Ønsker du at vide mere om jobbet eller har du spørgsmål om jobbet/virksomheden, er du velkommen til at kontakte ERHR Effektiv Rekruttering, Michael Folmann på 21 21 64 64, som varetager opgaven.

Samtaler afholdes løbende og der stiles efter meget snarlig tiltrædelse, men vi afventer gerne den rette kandidat.

Søg stillingen ved at følge linket her på siden – Bemærk at ansøgninger modtages kun via hjemmesiden www.erhr.dk

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Michael Folmann

E: mf@erhr.dk
T:
M: 2121 6464

Ansøgningsfrist: SNAREST MULIGT


ERHR


Effektiv Rekruttering løser rekrutteringsopgaverne

Effektivt og professionelt

Det siger vores kunder og kandidater

Ambitiøs totalrådgiver med solid erfaring
Gaihede A/S
Kan du rådgive bygherrer gennem hele byggefasen og løfte ansvaret, så kunden føler tryghed? Så er du måske den, vi søger. Gaihede er en ingeniør- og arkitektvirksomhed med dybe...
Nordics Digital Manager
GARDENA
Do you understand how to explore, operate, and unlock the potential of an existing online business - and do you have a flair for broad collaborations that together lifts the bus...
Butiksassistent - Randers
Drømmeland Randers
Drømmeland er en af Danmarks førende forhandlere af sengeløsninger med 22 butikker fordelt over hele landet
Butikschef - Horsens
Drømmeland
Som butikschef sikrer du gennem god behovsafdækning, at kunderne får branchens bedste rådgivning
PTA Projektleder - Lunderskov
True Boat Builders
Et spændende job med central placering i organisationen

KONTAKT ERHR


ERHR, Granhøjvej 8, 8600 Silkeborg

ERHR, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K

+45 86 80 01 11

job@erhr.dk

Top