Vi søger en stærk indkøbschef for vores kunde som sælger langvarige forbrugsgoder til private i medium/high-end segmentet.
Der er tale om en visionær, specialiseret og kundeorienteret kæde.
Kæden er landsdækkende med et sundt og solidt økonomisk grundlag, hvor der er konstant fokus på fremgang med nye butiksåbninger og ambitiøs e-commerce udvikling.
Virksomheden hviler på stærke værdier med stor respekt for medarbejderne, ligesom der altid stræbes efter gode og professionelle relationer til både kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere.
Din rolle
Kernen i denne rolle er, at du med afsæt i et stærkt fagligt fundament har styr på den daglige drift. Hvis du tilmed er ambitiøs og innovativ, får du enorme muligheder for at styrke dine kompetencer og være med til at udvikle og udleve de ambitioner kæden har.
Som indkøbschef får du nemlig rig mulighed for at være med til at cementere virksomhedens position med din sans for strategisk indkøb og konceptudvikling, idet denne nøgleposition indbefatter et 360 graders ansvar fra indkøbet inklusive produktudvikling, til produkt-sourcing og -launch.
Der er tilknyttet en indkøbsassistent til området.
Du bliver en del af ledergruppen med direkte reference til CEO.
Dine primære ansvarsområder
Forhandling og leverandørpleje
Opsøgende på produkter og leverandører
Indkøb og strategisk indkøb
Mønstringer, kampagnestyring og prisstyring
Diverse administrative opgaver i forbindelse med indkøbsprocessen.
Sortimentsfastlæggelse, vedligehold og fornyelse.
Servicere salget (butikker og webshop) med aktuelle varer.
Ansvarlig for prisfastsættelse og priskalkulation
Varekartoteket.
Indkøbsmesser
Din profil
Den person vi søger, er ambitiøs, energisk og fagligt dygtig med en solid dokumenteret baggrund som indkøber, indkøbschef, produktchef, kategorichef el lign. Retail-erfaring fra kædedrift er et krav, - og gerne fra langvarige forbrugsgoder eller lignende.
Du er en rutineret, dygtig og troværdig forhandler, som både fagligt og personligt udstråler ansvar og modenhed. Med disciplineret, struktureret og analytisk tilgang håndterer du alle aspekter i indkøbs- og opfølgningsprocessen, og det er naturligt for dig at være opsøgende, nysgerrig og frem for alt en god købmand. Din moral og etik er naturligvis altid i overensstemmelse med virksomhedens grundlæggende værdier.
Udover at være kommercielt tænkende, er du drevet af en trang til at være innovativ i forhold til produkt- og konceptudvikling. Du har fingeren på pulsen og fornemmer, hvad der skal til for at tilfredsstille kundernes behov.
Dine kvalifikationer
Du har sandsynligvis en teoretisk uddannelse som HA, HD eller cand merc.
Excel superbruger.
Engelsk på forhandlingsniveau i både skrift og tale
Arbejdssted: Storkøbenhavn
Sådan søger du jobbet
ERHR Rekruttering står for denne rekruttering, hvorfor alle henvendelser og ansøgninger skal igennem vores ansøgersystem.
Alle henvendelser behandles med behørig diskretion og fuld fortrolighed i henhold til GDPR.
Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Lars Toft på 27225420 eller mail: lt@erhr.dk.
Send ansøgning og CV via vores online ansøgningsformular i højre side.
Ansøgningsfrist snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Lars Toft
E: lt@erhr.dk
T: +45 86800111
M: +45 27225420
Effektiv Rekruttering løser rekrutteringsopgaverne
Effektivt og professionelt
Det siger vores kunder og kandidater
ERHR, Granhøjvej 8, 8600 Silkeborg
ERHR, Store Kongensgade 40H 3. sal, 1264 København K